Term
| Hvad bliver neorealisme også kaldt? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvem er neorealismens fader? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad skyldes i følge Morgenthau ændringerne i identiteten? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad fokuserer den klassiske realisme mere på end neorealismen? |
|
Definition
| Politiske og moralske dilemmaer, som statsledere står over for |
|
|
Term
| Hvem er de fire mest kendte klassiske realister? |
|
Definition
| Thukydid, Machiavelli, Hobbes og Morgenthau |
|
|
Term
| Hvad mener Morgenthau om gængse moralbegreber i international politik? |
|
Definition
Morgenthau understreger, at gængse moralbegreber gælder ikke i international politik.
Kølig magt-politik er nødvendig, for kun på den måde kan befolkningens sikkerhed og velfærd varetages bedst muligt. |
|
|
Term
| Hvorfor er orden ikke umiddelbart nemt opnåeligt i det internationale system i følge realister? |
|
Definition
| Mangle på effektivt autoritet med voldsmonopol |
|
|
Term
| Hvad afhænger en stats overlevelse af i følge Waltz neo realisme? |
|
Definition
| Dens materielle kapbiliteter og alliancer med andre stater. |
|
|
Term
| Hvad kendetegner al politik i følge Morgenthaus klasssiske liberalisme? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad bestemmer ifølge neorealismen udfaldet af staters handlinger? |
|
Definition
| objektive internationale strukturer. (kapabiliteter) |
|
|
Term
| Hvad er vigtigst i følge den klassiske realisme: Aktørerne eller det internationale system? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad er vigtigst i følge neorealisme: Aktørerne eller det internationale system? |
|
Definition
| Det internationale systems strukturer. |
|
|
Term
| Er realismen en specifik eller generel teori? |
|
Definition
| En generel teori om hvordan verden plejer at fungere. Specifik omkring gentagne udfald |
|
|
Term
| Afgørende kapabiliteter i Waltz neorealisme? |
|
Definition
| Befolkning, territorium, økonomi, militær, naturressourcer, politisk stabilitet, politisk kompetence |
|
|
Term
| Hvorfor tilstlutter stater sig ikke altid den stærkeste stat ifølge Waltz? |
|
Definition
| Den stærkest stat er også den største trussel - søger balancering |
|
|
Term
| Hvad betyder nationale forhold i følge Waltz? |
|
Definition
Meget (selv om mange ikke tror det).
De bestemmer hvorfor noget sker på et bestemt tidspunkt. |
|
|
Term
| Hvad er forskellen på udenrigspolitik og international politik i følge Waltz? |
|
Definition
International politik:
Gennemsnitlig udbytte over tid (hvorfor krig opstår)
udenrigspolitik: Hvorfor bestemmer en regering sig for krig på et givent tidspunkt?
International politik: |
|
|
Term
| Hvad kan forudsage krig i følge neorealismen? |
|
Definition
At stat A har noget som stat B vil have.
Den effektive årsag er stats B's ønsker.
Den eftergivende årsag er at der ikke er noget det forhindrer stat B i at tage risikoen med en krig. |
|
|
Term
| Hvad kalder Waltz det internationale system? |
|
Definition
| Et selvhjælpssystem. Der er intet politi der anholder et land der optræder aggressivt og ingen domstole der holder dem ansvarlige. |
|
|
Term
| Hvad sker der i følge Mirschheimer hvis et land ringer 112? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvordan adskiller den offensive realisme sig fra Waltz defensive realisme. |
|
Definition
Offensiv: stater altid på udkig efter øget magt i forhold til andre.
Defensiv: stater søger balanceret og passende magt gennem oprustning og alliancer. |
|
|
Term
| Hvorfra kommer krig i følge realister og liberalister? |
|
Definition
Realister: Tragedie (generelle interessekonflikter og misforståelser
Liberalister: Ondskab (aggression som kommer fra menneskelig natur - ikke demokratiske stater) |
|
|
Term
| Hvad er det realistiske sikkerheds dilemma? |
|
Definition
Du har to stater der begge ønsker fred, men som er mistænkelige overfor den andens intentioner.
Land A vælger at opruste fordi de ikke stoler på land B.
Land B opruster fordi land A gør det.
Land A tænker: AHA! så er de ude efter os. osv. |
|
|
Term
| Hvad er den største trussel i følge realismen: aggressionen eller sikkerhedsdilemmaet? |
|
Definition
1. verdens krig: Sikkerhedsdillemaet (gensidig oprustning).
2. verdenskrig: aggression.
hvilken situation står DK i mht. Arktis og Rusland? |
|
|
Term
| Hvad er analogien mellem skkerhedsdilemmaet, aggression og National Lov? |
|
Definition
Ondskab og uprovokeret aggression esr krig som "kriminalret": Der er en (morder/tyv) der skal stoppes (Ted Bundy, Saddam Hussein.
Dem der fokuserer på sikkerhedsdilemmaet (tragedie og misforståelse) ser krig som civil lov:
Der er to sider af en konflikt (fx. skilsmisse). Grunden til at det ikke fører til en fredelig dom, er at bege parter ikke accepterer dommen. I modsætning til i staten er der ikke nogen udøvende magt i international politik. |
|
|
Term
| Hvad er den eneste gældende lov i følge realismen? |
|
Definition
| De stærkeste magters tolkning af international lov. |
|
|
Term
| Hvorfor krig i følge offensiv og defensiv realisme? |
|
Definition
off. interessemodsætninger
Def. sikkerhedsdillemaet. |
|
|
Term
| Hvad er Carrs kritik af idealisme? |
|
Definition
| At de lader ønske dominere over tænkning (modsat realismen). |
|
|
Term
| Hvad er milliteræts rolle i følge realismen? |
|
Definition
At forhindre krig, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, vinde en krig.
Fungerer også som afskrækker. |
|
|
Term
Hvad er forskellen på realisterne og
liberalisternes syn på indgriben i landes interne konflikter? |
|
Definition
Realisterne mener ikke man skal blande sig med mindre det påvirker magtbalancen mellem stater.
Liberalisterne mener at typen og kvaliteten af regimer bestemmer international balance. |
|
|
Term
| Hvilken rolle har interdependens i neorealismen ( Waltz)og liberalismen? |
|
Definition
Waltz: interdependens skaber konfilkt
Liberalisme: interdependens skaber fred. |
|
|
Term
| Hvorfor søger stater magt i følge hhv. realismen og neorealismen? |
|
Definition
Klassiske realisme: konflikt er en del af den menneskelige natur
Neorealisme: Arkitekturen af det internationale system tvinger stater til at søge magt. |
|
|
Term
| Hvad er anarki i følge neorealismen? |
|
Definition
| Ikke kaos, men manglen på overordnet autoritet. |
|
|
Term
| Er stater rationelle i følge neorealismen? |
|
Definition
| Ja, men de handler ofte på mangelfuld information, hvilket leder til fejltagelser. |
|
|
Term
| Hvad er hovedforskellen på defensive og offensive neo (strukturelle) realister? |
|
Definition
defensive
offensive realister hævder, at stater altid bør være på udkig efter muligheder for at få mere magt med hegemoni for øje
Defensive realister hævder, at vedholdende ekspansion er uforsigtig - erobring er ofte dyrt og besværligt. Af denne grund, hævder defensive realister, såsom Kenneth Waltz, at stater skal søge en »passende mængde magt. |
|
|
Term
| Hvad er neorelismens 5 årsager til at stater ønsker magt? |
|
Definition
1. De stærke magter er de primære aktører i et anarkistisk internationalt system.
2. Alle stater har en offensiv militær kapabilitet.
3. Stater kan aldrig være sikre på andre staters intentioner.
4. Stater er rationelle aktører-
5. Hovedformålet for stater er overlevelse. |
|
|
Term
| I følge neorealismen nærer stærke magter en.... |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilken debat indgår klassisk realisme i, hvornår og hvem tager føring i denne? |
|
Definition
| 1. debat versus utopisk liberalisme. Klassisk realisme tager føring da folkeforbudnet spiller fallit med udbruddet af 2. verdenskrig. |
|
|
Term
| Nævn 5 klassiske realister? |
|
Definition
Thukydid (ca. 400 bc)
Machiavelli (1469-1527)
Hobbes (1588-1679)
Morgenthau (1946)
Carr (1939) |
|
|
Term
| Hvad er grundpræmisserne i klassisk realisme? |
|
Definition
Anarki mellem stater
Ulighed mellem stater
Naturtilstanden |
|
|
Term
| Hvad forstås ved sikkerhedsdilemmaet i klassisk realisme? |
|
Definition
| sikkerhed og selvbestemmelse i suverænstat - usikkerhed, konflikt og anarki mellem stater |
|
|
Term
| Hvad er statsmandens rolle i klassisk realisme? |
|
Definition
| Sikre staten overveje styrkeforhold og øge statens magt |
|
|
Term
| Hvordan ser klassiske realismer på moral? |
|
Definition
| mellem stater ingen moral. Moral hører privatsfæren til? |
|
|
Term
| Hvorfor indgår stater i alliancer og traktater ifølge klassisk realisme (Morgenthau)? |
|
Definition
| for egen fordel og for at undgår trusler. |
|
|
Term
| Er det en god ide at sprede og udbrede egen ideologi ifølge klassisk realisme? |
|
Definition
| Nej, det er risikabelt og truer egen sikkerhed |
|
|
Term
| Hvad er den nationale interesse ifølge klassisk realisme? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad er Carrs kritik af utopisk liberalisme? |
|
Definition
| At den var normativ og så verden som den burde at være (idealisme) og overså realiteterne. Årsag til anden verdenskrig. |
|
|
Term
| Den primære forklarings kraft i følge neorealismen? |
|
Definition
| Fordelingen af materiel magt i det internationale system (kapabiliteter) |
|
|
Term
| Hvad er metoden i neorealismen? |
|
Definition
| Positivisme og hypotetisk deduktiv. |
|
|
Term
| Waltz socialiseringstese? |
|
Definition
| Balancering ved at imitere stærke stater - fremme af ensartethed. Eksempelvis demokratisering i mellemøsten. |
|
|
