Term
|
Definition
DNA er det, der udgør arvematerialet i alle celler.
I eukaryote celler ligger det i cellerkernen og i porykayote celler ligger det frit i cystoplastaet. |
|
|
Term
|
Definition
| Når RNA har kopieret DNA koderne, bliver det til mRNA. m står for messager |
|
|
Term
|
Definition
| Er et transfer molekyle. Det omdanner de koder som mRNA molekylet medbringer til aminosyre. |
|
|
Term
|
Definition
Transkription: RNA har en anden base (urasil) end DNA (thymin) – derfor omdannes T’erne i DNA-koden til et U i RNA koden.
RNA sætter sig fast på skabelon strengen på DNA’et og kopierer koderne for den kodende DNA streng. Når koderne er kopieret, klippes RNA strengen fra -> der dannes altså mRNA. Dette sker i cellekernen. |
|
|
Term
|
Definition
| mRNA’et kommer ud i cytoplasmaet, hvor ribosomerne binder sig til mRNA’et og deler koderne op i tripletter – via tRNA, der omskriver disse koder. Herefter kan man læse hvilke aminosyre det er. |
|
|
Term
|
Definition
| Det er nogle små klumper i cytoplasmaet. Ribosom er det, der omdanner mRNA'et til aminosyre. |
|
|
Term
|
Definition
| Specielle udsnit på genomet – specifikke egenskaber – koder præcist for noget specielt eks. Øjenfarve. Mennesket har 20.000-25.000 |
|
|
Term
|
Definition
| Samling af koder, der tilsammen fortæller, hvordan kroppen skal opbygges: Arvemasse. Hvis man tager alt det arvemasse, der er, har man genomet – alt det DNA, der er. |
|
|
Term
|
Definition
| De øvrige 44 kromosomer udover de 2 køns kromosomer man har. (man har i alt 46 kromosomer) |
|
|
Term
|
Definition
| Allele gener er koder for den samme egenskab, men ikke nødvendigvis for den samme egenskab. Eks. Øjne, men to forskellige farver. |
|
|
Term
|
Definition
| X og Y. XY drenge og XX pige. |
|
|
Term
|
Definition
| Phosphat + en af de 4 baser (fra DNA - A, T, C, G)+ Ribose (sukker) |
|
|
