Term
| Hvad er det hyppigste og det næsthyppigste symptom på mammae patologi? |
|
Definition
1. Palperbar knude
2. Sekretion fra papillen
(Smerter er ikke et hyppigt symptom men kan ses ved inflammatoriske lidelser, graviditet og i sidste halvdel af menstruationscyklus.) |
|
|
Term
| Hvad er det bærende princip til udredning af brystkræft? Hvad står det for? |
|
Definition
Tripletesten:
1. Klinisk undersøgele med inspektion og palpation
2. Billeddiagnostik med mammografi og evt. ultralydscanning hos yngre kvinder
3. Nålebiopsi (enten finnåls- eller grovnålsaspiration). |
|
|
Term
| Hvordan foregår den cytologiske undersøgelsesmetode for malignitet i brystet, finnålsaspiration, fra prøvetagning til farvning? |
|
Definition
Uden behov for bedøvelse indføres i den palpable forandring en tynd kanyle (0,6 mm) og celler fra læsionen udsuges. Aspiratet udstryges på præparatglas og sendes tørt til patologiafdelingen, hvor det Giemsa-farves.
Finnålsaspirater tages også hyppigt fra en forstørret eller forstørrede lymfeknuder i aksillen, hvis man har klinisk mistanke om malignitet. |
|
|
Term
| Hvad er en lumpektomi? Hvad skal altid efterfølgende behandles med? |
|
Definition
Brystbevarende operation.
Tumor fjernes med en omkringliggende bræmme af normalt væv på mindst 5 mm.
Efterfølgende gives altid strålebehandling mod det resterende bryst. |
|
|
Term
| Hvad er forskellen på en finnåls- og en grovnålsbiopsi? |
|
Definition
Finnålsbiopsi er en cytologisk undersøgelse. Mere skånsom end grovnåls.
Grovnålsbiopsi er en histologisk undersøgelse, der netop tillader iagttagelse af vævsarkitekturen og immunhistokemisk farvning. Mindre skånsom. |
|
|
Term
|
Definition
| Røntgenoptagelse af mamma uden kontraststof. Mammografi er grundstenen for billeddiagnostik af mamma og er også den eneste relevante metode til screening. |
|
|
Term
| Hvad bruger man UL til indenfor mammae patologi, og hvilken bestemt forandring er den god til? |
|
Definition
| Indgår sammen med mammografi og palpation i begrebet “klinisk mammografi”. God til diagnostik af cyster i mamma. |
|
|
Term
| Hvorfor er det vigtigt at teste skildevagtslymfeknuden for metastaser? |
|
Definition
| Hvis denne ikke indeholder metastaser, er det usandsynligt, at de øvrige lymfeknuder i regionen skulle gøre det. Dermed kan man undgå at fjerne de resterende lymfeknuder. |
|
|
Term
| Hvad er konsekvensen rent operativt ved en positiv skildvagtslymfeknude? |
|
Definition
| Findes der metastaser i denne peroperativt ved frysemikroskopi rømmes aksillens lymfeknuder. |
|
|
Term
| Hvordan finder man skildevagtslymfeknuden rent praktisk? |
|
Definition
1. Peritumoralt eller subareolært indsprøjtes et radioaktivt tracerkolloid og et blåt farvestof.
2. Efter indsprøjtning af tracerkolleoid kan man ved hjælp af lymfeskintigrafi få et billede af lymfedrænagen til aksillen og en angivelse af lokalisering af sentinel node.
3. Under selve operationen påvises sentinel node vha. en håndholdt probe, der måler radioaktiviteten i lymfeknuden. Under operationen kan man ligeså følge det indsprøjtede blå farvestof og identificere den første lymfeknude i kæden, der er farvet.
4. Sentinel node fjernes og sendes til histologisk undersøgelse. |
|
|
Term
| Beskriv ganske kort frysemikroskopiproceduren ud fra følgende stikord (forløb, fiksering, indstøbning, mikroskopering og nævn fordele og ulemper: |
|
Definition
Sendes frisk under operation; ingen fiksering; (indstøbning i vand/tissue-tek/OCT); nedfrysning i flydende kvælstof; intraoperativ mikroskopering og diagnostik.
Fordele: Intraoperativt svar, undersøgelse af fikseringssensitive stoffer.
Ulemper: Tidskrævende; morfologien ikke så god (sværere at vurdere). |
|
|
Term
| Ud over, hvis der findes metastaser i skildevagtslymfeknuden peroperativt, hvornår anbefaler man fuld aksilrømning? |
|
Definition
| I tilfælde af præoperativ positiv finnålsaspiration fra lymfeknude i aksil samt ved makrometastaser i sentinel node. |
|
|
Term
| Hvorfor er det vigtigt at undersøge et patoanatomisk præparat for mammaecancer med immunhistokemisk farvning for østrogen- eller progesteronreceptorer? |
|
Definition
| Hormonreceptorstatus er afgørende for, om brystkræftpatienter kan tilbydes antiøstrogenbehandling |
|
|
Term
| Hvorfor er det vigtigt at undersøge et patoanatomisk præparat for mammaecancer med immunhistokemisk farvning for vækstfaktoren HER-2? |
|
Definition
| Patienter med HER-2-positiv mammacancer kan tilbydes behandling med et humaniseret monoklonalt antistof (Herceptin) rettet mod HER-2. |
|
|
Term
| Når en mammaecancer testes positiv for HER-2, laves en anden molekylærgenetisk farvning, hvilken? |
|
Definition
FISH (fluorescens-in situ-hybridisering) for bekræftigelse af genamplifikation af HER-2.
[image] |
|
|
Term
| Nævn to hyppige inflammatoriske sygdomme i mammae: |
|
Definition
| Akut mastitis og duktektasi. |
|
|
Term
|
Definition
| Smertefuld akut betændelsestilstand i kirtel- og stromavævet i brystet, som overvejende ses i puerperiet (den tid, der går, indtil forandringer hos kvinden under svangerskab og fødsel forsvinder (6-8 uger)), sædvanligvis i de første få uger efter fødslen. |
|
|
Term
| Hvordan ser akut mastitis ud mikro- og makroskopisk? |
|
Definition
Makroskopisk ses rødme og hævelse
Mikroskopisk ses det sædvanlige billede af en akut inflammation. |
|
|
Term
| Hvad er den typiske ætiologi for akut mastitis? |
|
Definition
| Oftest infektion med Staphylococcus aureus, som trænger ind via en fissur i papillen. |
|
|
Term
| Akut mastitis rammer hele brystet, sandt/falsk? |
|
Definition
| FALSK. Infektionen er sædvanligvis begrænset til et segment (lobus) af brystet. |
|
|
Term
Hvad er førstevalgsbehandling ved akut mastitis?
Hvad hvis man mistænker absces? |
|
Definition
Behandling er antibiotika (Dicloxacillin) ved diffus rødme og ødem - kombineret med hyppig udmalkning.
Henvisning til gyn-obs afd hvor pt har født. |
|
|
Term
Hvad er symptomerne på akut mastitis?
Hvad er et tegn på abscesdannelse? |
|
Definition
Smerte, feber, rødme, varme og lokaliseret eller diffus hævelse.
Fluktuation. |
|
|
Term
Hvad er duktektasi?
Og hvad er årsagen? |
|
Definition
En hyppig inflammatorisk brystsygdom.
Duktektasi er en dilatation af først og fremmest de store kirteludførselsgange (ducti) i brystvævet.
Årsagen er ukendt, men selve duktektasien skyldes formentlig en inflammatorisk proces, der destruerer det normale støttevæv omkring ductus. |
|
|
Term
Hvad er symptomerne på duktektasi?
Og hvilken sygdom kan disse symptomer ofte misfortolkes som et tegn på? |
|
Definition
Tumordannelse, papiludflåd og papilretraktion.
Brystkræft. |
|
|
Term
|
Definition
| Hovedsagelig hos kvinder, der har født og er i den perimenopausale alder. |
|
|
Term
| Hvad er det makroskopiske udseende af duktektasi? |
|
Definition
| Tumordannelse og udspilede ducti op til 1 cm i diameter fyldt med en tyk gullig, grønlig eller brun væske. |
|
|
Term
Hvad er det mikroskopiske udseende af duktektasi?
Hint: omtal udførselsgange og bindevævet omkring dem. |
|
Definition
Cystisk dilaterede udførselsgange (ducti) i hvis lumen, der ses en proteinlignende substans samt talrige makrofager.
I det periduktale bindevæv ses fibrose og et kronisk betændelsesinfiltrat med lymfocytter, makrofager og plasmaceller. |
|
|
Term
Hvordan præsenterer en fedtnekrose sig klinisk?
Hvilken anden sygdom giver de samme symptomer mistanke til? |
|
Definition
Ofte som en hård, dårligt afgrænset læsion, der kan være ledsaget af indtrækninger i huden.
Brystkræft. |
|
|
Term
| Hvad mener man er årsagen til fedtnekroser i mamma? |
|
Definition
| Fedtnekroser i mamma anses for at være forårsaget af et stumpt traume, selvom der ikke altid foreligger anamnestiske oplysninger herom. |
|
|
Term
| Fedtnekroser udgør, specielt i denne situation, et betydeligt differentialdiagnostisk problem: |
|
Definition
| Efter brystbevarende operation for mammacancer med efterfølgende stråleterapi - fedtnekrose opstået ifm beh eller er det recidiv af canceren? |
|
|
Term
| Beskriv det mikroskopiske udseende af fedtnekrose: |
|
Definition
| Nekrose af fedtvævet med ansamlinger af makrofager og kæmpeceller, som indeholder fedt (lipofager) samt spredte kroniske betændelsesceller i form af lymfocytter. |
|
|
Term
| Beskriv det makroskopiske udseende af fedtnekrose: |
|
Definition
En gullig, dårligt afgrænset proces med blødning og mulige småforkalkninger.
(Fedtnekroser heler op med nekrose.) |
|
|
Term
| Hvilken aldersgruppe rammes af fibrocystiske forandringer? |
|
Definition
| Ses hyppigt i 30-50-års-alderen med en stigende incidens op mod menopausen, hvorefter incidensen brat aftager. |
|
|
Term
| Hvad er fibrocystiske forandringer i brystet? |
|
Definition
En benign non-proliferativ, degenerativ forandring. En godartet knude i brystet, på dansk.
[image] |
|
|
Term
| Fibrocystiske forandringer øger risikoen for brystkræft, sandt/falsk? |
|
Definition
| FALSK. Der er ingen øget risiko for udvikling af brystkræft. |
|
|
Term
| Hvorfor opstår fibrocystiske forandringer i brystvæv? |
|
Definition
| Årsagen er ukendt, men er formentlig hormonelt betinget og kan skyldes en relativ ubalance mellem østrogen og progesteron her i menstruationscyklus, ledsaget af en ændret modtagelighed i brystvævet, hos kvinder som nærmer sig menopausen. |
|
|
Term
| Makroskopisk præsentation af fibrocystiske forandringer i brystvæv: |
|
Definition
| Vævet fremtræder fast, ofte med erkendelige cyster, som viser sig som palpable, runde, glatte blålige tumorer. Cysterne kan variere i størrelse fra få millimeter til flere centimeter og indeholder en tynd mørk væske. |
|
|
Term
| Hvilke tre komponenter ses ved mikroskopering af brystvæv med fibrocystiske forandringer? |
|
Definition
1. Cyster - ofte har epitelcellerne et rigeligt eosinofilt (pink) cytoplasma og ligner det epitel, man ser i apokrine svedkirtler (aporin metaplasi).
2. Fibrose - øget kollagenaflejring som konsekvens af kronisk inflammation pga rupterede cyster.
3. Adenose - øget størrelse og antal af acini per lobuli.
[image] |
|
|
Term
| Symptomerne på fibrocystiske forandringer: |
|
Definition
Spændings- og tyngdefornemmelse.
Ømhed og hævelse af brystet med forværring præmenstruelt (cyklisk mastalgi). |
|
|
Term
| Hvad er behandlingsmulighederne ved fibrocystiske forandringer? |
|
Definition
| Generende symptomer fra cysterne kan afhjælpes ved punktur, hvor en tynd, mørk cystevæske udtømmes. |
|
|
Term
| Hvad er symptomerne på skleroserende adenose? |
|
Definition
| Brystspænding, smerter, ømhed og hævelse. |
|
|
Term
| Mikroskopisk præsentation af skleroserende adenose: |
|
Definition
Der ses proliferation af gangene i lubulus, der pga. bindevævsproliferation og sklerosering er deformeret og afklemt.
[image] |
|
|
Term
|
Definition
En type proliferative forandring uden atypi.
Arlignende indtrækning med et fast, hvidligt, stribet, uskarpt afgrænset område centralt. Ikke forbundet med cancerrisiko. |
|
|
Term
Hvordan præsentererskleroserende adenose sig klinisk?
Hvordan præsenterer skleroserrende adenose sig på en mammografi?
Hvilken anden sygdom giver det mistanke til? |
|
Definition
Ses som en fast, elastisk fortætning i vævet.
Ved mammografi ses hyppigt mikroforkalkninger.
Brystkræft. |
|
|
Term
| Skleroserende adenose er forbundet med en 1,5-2 gange øget risiko for brystkræft indenfor 5-15 år, sandt/falsk. |
|
Definition
|
|
Term
| Radialt ar er ikke forbundet med en øget risiko for udvikling af brystkræft, sandt/falsk? |
|
Definition
| FALSK. Radialt ar er forbundet med en 1,5-2 gange øget risiko for udvikling af brystkræft over en 5-15-års periode. |
|
|
Term
| Mikroskopisk præsentation af radialt ar: |
|
Definition
Mikroskopisk ses et tæt fibrøst centrum, fra hvilket prolifererende ducti/ductuli stråler stjerneformet (stellat) ud i det omgivende væv. Ducti/ductuli er med eller uden intraluminal epitelproliferation.
[image] |
|
|
Term
| Nævn de tre mest almindelige inflammatoriske brystsygdomme: |
|
Definition
Akut mastitis.
Duktekstasi.
Fedtnekrose. |
|
|
Term
Hvordan opdeles ikke-neoplastiske forandringer i brystvævet?
Hint: det er tre store kategorier - obs evt risiko for brystkræft?
Nævn mindst et eksempel for hver kategori: |
|
Definition
Non-proliferative (ingen øget risiko)
- Fibrocystiske forandringer.
Proliferative forandringer uden atypi (1,5-2 gange højere risiko over 5-15 år)
- Epithelhyperplasi.
- Skleroserende adenose.
- Radialt ar.
- Papillomatose.
Proliferative forandringer med atypi (4-5 gange højere risiko over 5-15 år)
- Atypisk duktal hyperplasi.
- Atypisk lobulær hyperplasi. |
|
|
Term
Nævn de tre typer benigne neoplasier i brystvæv:
Hvilken type er langt den hyppigste? |
|
Definition
Fibroadenom.
Phylloidestumor.
(Intraduktalt) papillom.
Fibrosadenomet er langt det hyppigste. |
|
|
Term
| Hvad er skleroserende adenose? |
|
Definition
En type proliferativ forandring uden atypi, ligesom epithelhyperplasi, radialt ar og papillomatose.
Udtalt glandulær hyperplasi og ofte mikroforkalkninger. |
|
|
Term
Epithelhyperplasi er en proliferativ forandring uden atypi og er ofte et tilfældigt fund ved mikroskopi.
Hvilken forandring ses den ofte sammen med? |
|
Definition
| Fibrocystiske forandringer, der er en non-proliferativ forandring. |
|
|
Term
| Hvordan ses epithelhyperplasi makroskopisk og mikroskopisk? |
|
Definition
Makro: ofte ingen synlige forandringer.
Mikro: det normale tolagede epitel, der beklæder ducti, ductuli og acini er prolifereret til tre eller flere lag, der udfylder og udvider både duvti, ductuli og acini.
Både luminale (epitelceller) og myoepiteliale (basal-) celler. |
|
|
Term
| Er epithelhyperplasi forbundet med en øget risiko for brystkræft? |
|
Definition
| Ja, 1,5-2 gange øget risiko, idet epitelhyperplasi er en proliferativ forandring uden atypi. |
|
|
Term
| Hvordan ser papillomatose i mikroskopet? |
|
Definition
| Adskillige små kapillære dannelser, der strækker sig ind i lumen af små ducti/ductuli. |
|
|
Term
| Nævn de to typer proliferative forandringer med atypi: |
|
Definition
Atypisk duktal hyperplasi.
Atypisk lobulærr hyperplasi. |
|
|
Term
| Proliferative forandringer med atypi har en øget risiko for brystcancer, hvor meget større er den? |
|
Definition
| 4-5 gange øget risiko over 5-15 år. |
|
|
Term
| Hvad er den hyppigste benigne forandrring i det mandlige brystvæv? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad er årsagerne til det unilaterale og det bilaterale tilfælde af gynækomasti? |
|
Definition
Årsagen til unilateral findes sjældent.
Årsagen til bilateral skyldes øget hormonproduktion, hovedsageligt af østrogen, eller nedsat androgen aktivitet.
F.eks. levercirrose, testistumor, hypofysetumor, misbrug af steroider. |
|
|
Term
| Hvordan ser gynækomasti ud i mikroskopet? |
|
Definition
| Duct- og stromahyperplasi. |
|
|
Term
| Hvilken aldersgruppe optræder fibroadenomer hyppigst i? |
|
Definition
| Hos yngre kvinder, men kan findes i alle aldersgrupper. |
|
|
Term
| "Brystmus" er en anden betegnelse for en frit forskydelig, op til 4 cm stor benign neoplasi i brystvæv. Hvilken? |
|
Definition
|
|
Term
| Et fibroadenoms makroskopiske udseende: |
|
Definition
| En velafgrænset tumor med en skinnende ensartet snitflade eller en snitflade med diskrete hvirvlede strøg. |
|
|
Term
| Fibroadenomer er ikke associeret med brystcancer, sandt/falsk? |
|
Definition
| Sandt. Fibroadenomer er benigne neoplasmer, og er ikke associeret med brystcancer. |
|
|
Term
| Mikroskopisk udseende af et fibroadenom: |
|
Definition
Proliferation af såvel epitel som stroma. Der ses ganglignende strukturer, som ofte er strakte og forgrenede i et rigeligt stroma.
[image] |
|
|
Term
Phyllodestumores er en benign Neoplasia, men inddeles på baggrund af den stromale komponent i benigne, borderline og maligne.
Hvordan ligger den ift vækst, aggressivitet og evne til metastasering? |
|
Definition
Phyllodestumor er hurtigt voksende og kan have en aggressiv klinisk opførsel med lokalrecidiv.
Malign transformation kan ses, og i så fald vil tumor være i stand til at metastasere. |
|
|
Term
| Hvordan kan man skelne mellem de to benigne neoplasmer, phyllodestumorer og fibroadenomer ved en HE farvning? |
|
Definition
| En phyllodestumor har et mere cellerigt stroma, ofte med en kløverbladslignende formation. |
|
|
Term
Maligne phyllodestumorer kan immunhistokemisk farves for malignitet.
Hvilken receptor kan man farve for? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvordan hænger de to diagnoser intraduktalt papillom og papillomatose sammen? |
|
Definition
| Intraduktale papillomer kan optræde som en solitær tumor i den papilnære del af ductus eller som multiple papillomer (papillomatose) i de små perifere ducti/ductuli. |
|
|
Term
| Ved multiple perifere papillomer er cancerrisikoen øget med en faktor 1,5-2, sandt/falsk? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvordan er symptombilledet, afhængigt om det solitære intraduktale papillom eller papillomatose? |
|
Definition
| Symptomet på det solitære papilnære papillom er sekretion eller blødning fra papillen, mens de multiple perifere papillomer kan præsentere sig som en palpabel masse/udfyldning. |
|
|
Term
| Den mikroskopiske præsentation af intraduktalt papillom: |
|
Definition
Forgrenede bindevævsgrundstokke beklædt af et toradet epitel, hvor det basale lag udgøres af myoepiteliale celler.
Ofte apokrin metaplasi.
[image] |
|
|
Term
| Fibroadenomer, phyllodestumorer og papillomatose er alle tre ___: |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad er incidensen for brystkræft for kvinder i Danmark? |
|
Definition
4.700 nye tilfælde årligt, og stigende incidens.
Den hyppigste kræftform blandt danske kvinder. |
|
|
Term
| Nævn en række af symptomer, de skal rejse mistanken om brystkræft: |
|
Definition
- Palpatorisk suspekt tumor
- Nytilkommen papilretraktion
- Nytilkommen hudindtrækning
- Papil-areolaeksem/-ulceration (Paget’s disease of the nipple)
- Klinisk suspekte aksillære lymfeknuder
- Billediagnostisk suspekt forandring |
|
|
Term
| Hvad siger østrogenreceptor- og HER-2-receptorstatus som prædikativ og prognostisk faktor om hhv lav- og højrisikogrupper: |
|
Definition
Lavrisikogruppe: >1% af celler østrogenreceptor positive eller normal HER-2-receptorstatus.
Højrisikogruppe: Negativ østrogenreceptorstatus eller overekspression/genamplifikation af HER-2-receptor. |
|
|
Term
| Hvordan inddeles de invasive adenokarcinomer i brystvæv? |
|
Definition
Invasivt duktalt karcinom (75%)
Invasivt lobulært karcinom (10%)
Andre typer karcinom |
|
|
Term
| Hvordan inddeles de maligne neoplasmer i brystvæv? |
|
Definition
Carcinoma in situ
Invasivt mammaadenokarcinom
Andre maligne tumorer |
|
|
Term
| Hvad forstås ved carcinoma in situ I brystvæv? |
|
Definition
Prolifirerende maligne epitelceller i ducti eller de sektretoriske endestykker (acini) - uden indvækst i det omgivende stroma.
Dvs der ses et bevaret lag af myoepiteliale celler, og basalmembranen er intakt. |
|
|
Term
| Nævn de to typer af adenokarcinom in situ, og hvad der adskiller dem: |
|
Definition
Duktalt karcinom in situ (DCIS)
Lobulært karcinom in situ (LCIS)
Deres klinik og mikroskopi adskiller dem. |
|
|
Term
| Beskriv det anatomiske forløb, hvorpå papil bliver til acini: |
|
Definition
Papil - Sinus lactiferus - Ductus lactiferous - Terminal ductus - Acini.
Hvert forløb har sin egen lobulus.
Acini og den terminale ductus kaldes tilsammen den terminal duktolobulære enhed. |
|
|
Term
| Hvordan ses duktalt carcinoma in situ (DCIS) I mikroskopet? |
|
Definition
Mikroskopisk ses små og mellemstore ducti helt eller delvis udfyldt af maligne epitelceller, som afgrænses af en intakt bræmme af myoepiteliale celler.
[image] |
|
|
Term
| Hvad er duktalt carcinoma in situ, og hvilken del af brystet rammer den? |
|
Definition
| DCIS er en præmalign lidelse i små og mellemstore ducti. |
|
|
Term
Hvordan behandles duktalt carcinoma in situ (DCIS)?
Hvad er konsekvensen, hvis det ikke behandles? |
|
Definition
Enten lumpektomi + strålebeh.
Eller mastektomi alene.
Det skønnes, at uden sufficient kirurgisk behandling vil 30-50% af DCIS-patienterne udvikle invasive karcinomer inden for en ca. 10-årig periode. |
|
|
Term
| Hvilke to egenskaber klassificerer man i DK malignitetsgrad 1-3 for duktalt karcinoma in situ (DCIS) efter? |
|
Definition
1. Kernemorfologi.
2. Evt tilstedeværelse af intraluminal nekrose. |
|
|
Term
| Hvorfor skal en pt med Paget's disease of the nipple videreudredes? |
|
Definition
| Meget hyppigt ledsaget af et invasivt eller in situ duktalt karcinom (DCIS) i mamma, hvorfor patienten altid bør udredes herfor. |
|
|
Term
| Hvad er de tre klassiske symptomer på Paget's disease of the nipple? |
|
Definition
| Rødme, eksem og evt ulceration af papil og areolaområdet. |
|
|
Term
| Mikroskopisk udseende af Paget's disease of the nipple: |
|
Definition
Adenokarcinomceller beliggende enkeltvis eller i små grupper i epidermis.
[image] |
|
|
Term
| Hvad er Paget's disease of the nipple? |
|
Definition
| En sjælden lidelse, der er associeret med brystkræft. |
|
|
Term
| Hvad er lobulært carcinoma in situ (LCIS), og hvilken del af brystet rammer den? |
|
Definition
| Ikke-invasiv neoplastiske læsion i den dukto-lobulære enhed (den "inderste" del af brystgangene) med eller uden spredning til terminale ducti (den sidste "inderste" del af ductus). |
|
|
Term
Lobulært carsinoma in situ (LCIS) findes hos hvilken gruppe af kvinder?
Forekommer det i begge mammae? |
|
Definition
| LCIS ses oftest hos præmenopausale kvinder og forekommer meget hyppigt i begge mammae (hos 30-67%). |
|
|
Term
| Mikroskopisk udseende af lobulært carsinoma in situ (LCIS): |
|
Definition
Solid proliferation af neoplastiske celler i den terminale dukto-lobulære enhed.
[image] |
|
|
Term
| Patienter med lobulært carcinoma in situ (LCIS) har ikke øget risiko for udvikling af brystcancer, sandt/falsk? |
|
Definition
FALSK.
Patienterne med LCIS har en livslang risiko for udvikling af brystkræft, som er 7-12 gange højere end i den almene befolkning, og en stor del af disse cancere vil være invasive lobulære karcinomer. |
|
|
Term
| Patienter med lobulært carcinoma in situ (LCIS) har en 7-12 gange øget risiko for at udvikle brystkræft ift normalbefolkningen. Gælder det kun i det samme bryst, eller er risikoen gældende bilateral? |
|
Definition
| Risikoen for at udvikle invasivt karcinom er bilateral og ikke begrænset til den side, hvor den oprindelige biopsi viste LCIS. |
|
|
Term
| Hvordan opdager man typisk lobulært carcinoma in situ (LCIS)? |
|
Definition
| Sædvanligvis som et tilfældigt fund i en biopsi foretaget på en anden indikation. |
|
|
Term
| Hvordan behandles lobulært carcinoma in situ (LCIS)? |
|
Definition
Behandlingen kan alene være excision af området med de påviste forandringer.
Dog behandles LCIS grad III (pleomorft LCIS) som duktalt carcinoma in situ DCIS - dvs lumpektomi + stråler eller mastektomi. |
|
|
Term
| Hvilke fire faktorer nedsætter risikoen for brystkræft? |
|
Definition
Børnefødsler
Ung alder ved første fødsel
Amning
Fysisk aktivitet |
|
|
Term
| Der er mange faktorer, der øger risikoen for brystkræft, nævn nogle stykker: |
|
Definition
Generelt faktorer, der fører til længere tids eksponering for østrogen, enten endokrin eller eksokrin tilførsel:
Tidlig menarche
Sen menopause
Østrogenbeh efter menopausen
Overvægt efter menopausen
Desuden høj alder ved første fødsel, fysisk inaktivitet, natarbejde, stråling, DCIS eller LCIS, brystkræft i familien, mutation i BRCA1/BRCA2. |
|
|
Term
| Hvilke aldersgrupper rammer brystkræft? |
|
Definition
| Brystkræft rammer primært kvinder over 40 år, men specielt de arvelige former ses hos unge kvinder. |
|
|
Term
| Hvor udgår brystkræft fra, og hvilken type er mest almindelig? |
|
Definition
| Brystkræft udgår primært fra cellerne i den terminale dukto-lobulære enhed, og adenokarcinomer udgør langt hovedparten af de maligne mammatumorer. |
|
|
Term
| Hvor stor en andel af tilfælde med brystcancer anses for at være arvelige? |
|
Definition
| Arvelig brystkræft optræder i ca. 10 % af tilfældene. |
|
|
Term
Ved mutation i netop ét eller begge af disse gener, ses et meget forhøjet livtidsrisiko for brystkræft. Hvilke gener, og hvor meget højere risiko i procent?
Hvilken anden kræftform er der også øget risiko for ved samme mutationer? |
|
Definition
Kvinder der er bærere af medfødte BRCA1- eller BRCA2-mutationer, har en meget høj livstidsrisiko for brystkræft (op mod 80%)
og/eller kræft i æggestokkene. |
|
|
Term
| Hvordan er det patologiske makroskopiske udseende af brystkræft? |
|
Definition
| Makroskopisk fremtræder det invasive mamma adenokarciom typisk som en hård og uskarpt afgrænset læsion, som sender tynde hvidlige udløbere ud i det omgivende væv. |
|
|
Term
| Receptorbestemmelse for østrogen og HER-2 foretages på alle brysttumorer. Hvad er fordelen ved denne differentiering? |
|
Definition
| Receptor-profilen danner grundlag for beslutning omkring adjuverende behandling. |
|
|
Term
| Hvad er det hyppigste symptom på brystkræft? |
|
Definition
| En palpabel knude i brystet. |
|
|
Term
| Mikroskopisk udseende af invasivt duktalt karcinom: |
|
Definition
Det duktale karcinom er opbygget af mere eller mindre pleomorfe maligne epitelceller, som danner små rørformede og solide formationer, som infiltrerer i et ofte tæt bindevævsstroma.
[image] |
|
|
Term
| Mikroskopisk udseende af invasivt lobulært karcinom: |
|
Definition
Det klassiske lobulære karcinom er opbygget af små ensartede maligne epitelceller, som vokser i solide strenge, som ofte kun er et cellelag tykt (enkeltcellerækker, indian file).
[image] |
|
|
Term
Karcinomerne, lobulært og duktalt, malignitetsgradieres i tre prognostiske grader, enten som højt (I), middelhøjt (II) eller lavt (III) differentieret (hvor lavt differentieret er en dårlig prognostisk faktor).
Hvilke tre ting baserer man gradieringen på ved mikroskopi? |
|
Definition
1. Karcinomets evne til at danne tubulære strukturer (få tubuli - mere malignt)
2. Antallet af mitoser (mange mitoser - mere malignt)
3. Graden af kernepleomorfi (mangeformethed) (store, pleomorfe, vesikler, uregelmæssig kromatinstruktur osv - mere malign). |
|
|
Term
| Hos yngre kvinder tænker man ikke brystkræft, når der findes en knude i brystet. I stedet skal man tænke ___ eller ___, der er langt mere hyppige. |
|
Definition
| Fibrocystiske forandringer eller fibroadenomer. |
|
|
Term
| Hvilke spredningstyper kan ses ved brystkræft, og op til hvor mange år efter primær beh kan ses metastaser? |
|
Definition
Direkte, lymfogen og hæmatogen.
Op til 20 år efter primær behandling kan der hos enkelte ses metastaser. |
|
|
Term
| Hvor ses den direkte spredning til for brystcancer? |
|
Definition
| Den direkte spredning ses til underliggende muskulatur og overliggende hud. |
|
|
Term
Hvor ses den lymfogene spredning til for brystcancer?
Hvor stor en andel af kvinder med brystcancer har på diagnosetidspunktet lymfogen spredning? |
|
Definition
Lymfogen metastasering sker til aksillymfeknuderne.
Ca. 50 % af patienter med en palpabel tumor har på diagnosetidspunktet metastaser til en eller flere af de aksillære lymfeknuder. |
|
|
Term
| Hvortil ses den hæmatogene spredning for brystcancer? |
|
Definition
| Hæmatogen metastasering ses oftest til lunger, knogle, lever og CNS. |
|
|
Term
| Hvad er den primære beh for brystcancer, og hvor stor en andel af patienterne kan tilbydes denne behandling? |
|
Definition
Operation er den primære behandling og omfatter mastektomi eller lumpektomi samt sentinel node-biopsi og/eller aksilrømning.
Hos mere end 90 % af alle tilfælde er behandling ved operation mulig. |
|
|
Term
| Efter operation inddeles patienterne i høj- og lavrisiko-grupper. Hvad er forskellen på de to gruppers behandling? |
|
Definition
| Lavrisiko-gruppen får ikke adjuverende behandling fraset stråleterapi mod det opererede bryst, mens højrisikogruppen får adjuverende behandling, som kan være i form af endokrin behandling, kemoterapi, Herceptin, strålebehandling eller kombinationer heraf. |
|
|
Term
| Hvad er hhv 1-års og 5-års overlevelsen for brystcancer? |
|
Definition
97% efter et år.
87% efter 5 år.
(Tal fra Kræftens bekæmpelse) |
|
|
Term
| Hvad er Herceptin, og hvilken patientgruppe har gavn af behandlingen? |
|
Definition
Herceptin er et humaniseret monoklonale antistof mod HER-2.
Patienter med overekspression af HER-2 har gavn af behandlingen, dvs. ca. 10% af brystkræfttilfælde. |
|
|
Term
| 50% af brystkræfttilfælde har en overordentlig god prognose, stillet ud fra fire immunhistokemiske profiler, hvilke? |
|
Definition
| Positiv østrogen-receptor, positiv progesteron-receptor, negativ for HER-2 og lavt proliferationsindeks. |
|
|
Term
Ca. 20% af brystkræfttilfælde er det, der hedder basal-like, fordi de har en genekspressionsprofil, der ligner basalcellerne i brystvævet. De er altså triple negative (negativ for østrogenreceptor, negativ for progesteronreceptor og negativ for HER-2), desuden er proliferationshastigheden meget høj.
Hvordan er prognosen for disse pt'er, og hvilken arvelig genmutation har pt'er med denne genekspressionsprofil oftest? |
|
Definition
Dårlig prognose.
BRCA 1-mutation. |
|
|
Term
| Hvad er Tamoxifen, og hvilken patientgruppe har gavn af denne behandling? |
|
Definition
| En form for antiøstrogenbehandling, der forhindrer østrogens binding til tumorceller. Disse er østrogenafhængige for at kunne vokse, og på den måde kan mere end 50% af brystkræft beh på denne måde. |
|
|
Term
| Hvad er fordelene ved det danske screeningsprogram for mammacancer? |
|
Definition
- Kræftknuder kan opdages inden de bliver en størrelse, der er følbar med fingrene.
- Giver mere skånsom beh med brystbevarende operation, fordi den foretages tidligere.
- Mindre risiko for medicinsk efterbeh. |
|
|
Term
| Hvilken befolkningsgruppe mammascreenes? |
|
Definition
| Kvinder i alder 50-69 år. |
|
|
Term
| Statistisk nedsættes dødeligheden med ___% for kvinder der lader sig screene for brystkræft med mammografi. |
|
Definition
|
|
Term
| Forstadier udgør 10-20% af de tilfælde, der opdages ved mammografiscreening. Hvad er ulempen ved at opdage disse tilfælde? |
|
Definition
Det er ikke til at sige, hvilke af disse forstadier, der vil udvikle sig til cancer, så derfor behandles de alle.
Dvs risiko for overbehandling. |
|
|
