Term
| Nævn de karakteristiske B-symptomer: |
|
Definition
Vægttab
Svedtendens (især nattesved)
Feber
Eventuel hudkløe. |
|
|
Term
Hvordan kan en lymfadenitis klinisk skelnes fra et malignt lymfom?
Hint: obs ømhed og adhærens. |
|
Definition
Hævede lymfeknuder på basis af infektiøs/inflammatorisk tilstand (lymfadenitis) er ofte associeret med ømhed, mens maligne lymfomer og metastaser i lymfeknuder typisk er uømme (indolente).
Hvis en hævet lymfeknude er adhærent til omgivelserne, må lægen mistænke en malign tilstand, mens smuttende, ømme og non-adhærente lymfeknuder mere sandsynligt beskriver en godartet, inflammatorisk tilstand. |
|
|
Term
| Hvad siger hårdheden klinisk undersøgt om den underliggende tilstand? |
|
Definition
| En metastasebærende, hævet lymfeknude er ofte hård, mens lymfeknuder med malignt lymfom eller inflammatorisk betinget hævelse typisk har en blød konsistens. |
|
|
Term
| Nævn tre maligne sygdomme med enten lokal eller universel lymfeknudesvulst: |
|
Definition
1. Metastaser fra karcinom (kun meget få sarkomer metastaserer til lymfeknuder, fx synovialt sarkom og epiteloidt sarkom)
2. Malignt lymfom
3. Leukæmi |
|
|
Term
| Nævn tre tilstande, der immunologisk og inflammatorisk betinger universel lymfeknudesvulst: |
|
Definition
1. Inflammatoriske bindevævssygdomme
2. Reumatoid artritis
3. Sarkoidose |
|
|
Term
| Nævn tre infektioner, der medfører lokaliseret lymfeknudesvulst: |
|
Definition
1. Tuberkulose
2. Lokale pyogene infektioner
3. Lymfogranuloma venerum (klamydia) |
|
|
Term
| Nævn mindst tre infektioner, der medfører universel lymfeknudesvulst: |
|
Definition
1. Virusinfektioner (mononukleose, CMV, HIV, m.fl.)
2. Toksiplasmose
3. Syfilis
4. Gonoré |
|
|
Term
| Hvornår anvendes finnålsaspiration til diagnostik af lymfeknudesvulst? |
|
Definition
Velindiceret og ofte konklusiv undersøgelse ved mistanke om karcinommetastase i en lymfeknude.
(Ikke særlig velegnet hvis der klinisk er mistanke om malignt lymfom eller lymfadenitis → Operativ lymfeknudeekstirpation skal bruges til opnåelse af patoanatomisk diagnose) |
|
|
Term
|
Definition
| Cytologisk undersøgelse kan med stort udbytte anvendes i forbindelse med lymfeknudeekstirpation, idet et såkaldt dup-præparaat (imprint) kan fremstilles ved at duppe en tværskåret, frisk fjernet lymfeknude på et objektglas. Sådanne cytologiske præparater kan supplere den histologiske undersøgelse, og tillige opnås indsigt i de talrige forskellige metoder, hvorpå de maligne lymfomer fremstår morfologisk og immunhistokemisk ved den cytologiske undersøgelse. |
|
|
Term
| Hvilken type aspiration/biopsi/kirurgisk fjernelse skal til ved mistanke om malignt lymfom? |
|
Definition
| Kirurgisk fjernelse af en hævet lymfeknude er altafgørende for korrekt diagnosticering af et klinisk mistænkt malignt lymfom. |
|
|
Term
Beskriv det normale histologiske udseende af en lymfeknude:
[image] |
|
Definition
I cortex er der follikler (germinal center bandel rundt om), som er germinalcentre (modning af B-celler, hvor antigener udsættes for dem). Dendritiske celler og makrofager, som “spiser” B-celler, der går til grunde, findes også her.
Parenchymet, dvs. lymfeknudens specielle væv er lymfatisk væv. Lymfatisk væv er en form for reticulært bindevæv, hvor grundelementet er reticulumceller.
Til reticulumcellerne er knyttet reticulintråde.
Endvidere er der frie celler i form af lymfocytter.
[image] |
|
|
Term
| Hvornår udføres knoglemarvsundersøgelse? |
|
Definition
| Udføres altid på mistanke om plasmacelleneoplasi, da denne lidelse tager sit udgangspunkt i knoglemarven. |
|
|
Term
| Hvordan kan man identificere et malignt lymfom? |
|
Definition
Når det drejer sig om identifikation af et malignt lymfom, vil man typisk begynde de immunfænotypiske undersøgelser med et panel af antistoffer rettet mod hhv. T- og B-celler samt antistoffer, som genkender tumorcellerne i Hodgkins lymfom.
I tillæg foretages ofte immunhistologiske undersøgelser mhp. Påvisning af Epstein-Barr virus ved mistanke om Hodgkins lymfom. |
|
|
Term
| Nævn et overflademolekyle for T-lymfocytten: |
|
Definition
|
|
Term
| Nævn et overflademolekyle for T-hjælpercellen: |
|
Definition
|
|
Term
| Nævn et overflademolekyle for den cytotoksiske T-celle: |
|
Definition
|
|
Term
| Nævn et overflademolekyle for D-lymfocytten: |
|
Definition
|
|
Term
| Nævn et overflademolekyle for NK-cellen: |
|
Definition
|
|
Term
| Nævn et overflademolekyle for stamceller: |
|
Definition
|
|
Term
| Nævn det overflademolekyle der findes på overfladen af alle leukocytter: |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad sker der i en lymfeknude? |
|
Definition
| Lymfeknuden har til opgave at filtrere lymfen og tilsætte lymfocyter. Filtervirkningen er både passiv (mekaniske) og aktiv. Filteret i lymfeknuder er reticulumceller. De danner et net, der filtrerer bade passivt og aktivt; den aktive filtervirkning består i at en del af reticulumcellerne fagocyterer eksempelvis bakterier. |
|
|
Term
Hvor foregår hhv filtrering af lymfe og dannelse af lymfocytter i en lymfeknude?
[image] |
|
Definition
Her er et lille afsnit af en lymfeknude med noduli og strenge. Imellem noduli og strenge ligger sinus. De svage blå figurer i sinus er reticulumceller, der danner net. Det er under passagen gennem sinus, at lymfen filtreres passivt og aktivt. Lymfocytdannelsen derimod finder sted i noduli.
[image] |
|
|
Term
Ved inflammatoriske sygdomme kan ses hyperplasi i lymfeknudens cellulære komponenter relateret til den underliggende ætiologi.
Hvilke områder bliver hyperplastiske ved hhv virale og bakterielle infektioner? |
|
Definition
- Virale infektioner afspejler sig typisk i en interfollikulær, parakortikal T-zone-hyperplasi,
- Bakterielle infektioner typisk fører til udtalt hyperplasi af B-zonens follikler/germinalcentre. |
|
|
Term
| Definer akut lymfadenitis: |
|
Definition
| Akut udviklet tilstand med øm lymfeknudesvulst og histologisk neutrofil inflammation. |
|
|
Term
| Mikroskopisk udseende af en lymfeknude ved akut lymfadenitis: |
|
Definition
| Der ses store germinalcentre i lymfeknudevævet med talrige lymfocytter i mitose og makrofager med fagocyteret materiale i cytoplasmaet. Der kan opstå nekrose i lymfeknuden, og egentlig abscesdannelse med infiltration af neutrofile granulocytter kan optræde ved især akut lymfadenitis forårsaget af bakterielle infektioner. |
|
|
Term
| Makroskopisk udseende af en lymfeknude ved akut lymfadenitis: |
|
Definition
| Makroskopisk bliver lymfeknuden forstørret og kan antage en grårød farve. |
|
|
Term
| Hvad er konsekvensen ved abscederende lymfadenitis? |
|
Definition
| Hvis der opstår abscederende lymfadenitis (klinisk med fluktuation), kan der udvikle sig fisteldannelse til hudoverfladen med udtømmelse af pus og efterfølgende heling med ardannelse. |
|
|
Term
| Den akutte mesenterielle lymfadenitis kan imitere ___. |
|
Definition
| Den akutte mesenterielle lymfadenitis kan imitere akut appendicitis og derfor give appendicitis lignende symptomatologi. |
|
|
Term
| Morfologisk opdeles kronisk lymfadenitis i tre typer, hvilke? |
|
Definition
1. Follikulær
Parakortikal (diffus)
3. Sinus histiocytose |
|
|
Term
| Definer kronisk lymfadenitis: |
|
Definition
| Lymfeknudesvulst som følge af hyperplasi af lymfeknudevævet, ofte med forskellige hyperplasimønstre (dominerende T- eller B-zone-hyperplasi) relateret til underliggende ætiologi. |
|
|
Term
| Hvad er ætiologien ved follikulær hyperplasi (en type kronisk lymfadenitis)? |
|
Definition
| Ætiologien er relateret til det humorale immunrespons (type 2 immunreaktion), og ses typisk ved toksoplasmose og reumatoid artritis samt i den tidlige HIV-infektion. |
|
|
Term
| Histologisk præsentation af follikulær hyperplasi (en type kronisk lymfadenitis)? |
|
Definition
| Frembyder prominerende B-zone. Tillige ses mange makrofager med fagocyteret materiale i cytoplasmaet. |
|
|
Term
| Hvilken type immunrespons er parakortikal (diffus) hyperplasi (en type kronisk lymfadenitis) relateret til? |
|
Definition
| Relateret til det cellulære immunrespons (type 4-immunreaktion), og afficerer derfor primært lymfeknudevævets T-zone. |
|
|
Term
| Beskriv det klassiske eksempel på en parakortikal/diffus lymfoid hyperplasi: |
|
Definition
| Den infektiøse mononukleose (kyssesyge) er forårsaget af EBV, og kan ud over tonsillitis og lymfeknudesvulst, især være ledsaget af miltforstørrelse. Denne sygdom er det klassiske eksempel på en parakortikal/diffus lymfoid hyperplasi, domineret af små lymfocytter og meget store T-immunoblaster. |
|
|
Term
| Histologisk præsentation af parakortikal/diffus lymfoid hyperplasi (en type kronisk lymfadenitis)? |
|
Definition
Der ses mange immunoblastære T-celler i lymfeknudens interfollikulære T-zone, evt. tilblandet eosinofile granulocytter og makrofager. Tillige ses prominerende kar i T-zonen med særligt veludviklede postkapillære venoler.
Der er ofte mange mitoser og betydelig nukleær pleomorfi, hvorfor tilstanden morfologisk kan forveksles med malignt lymfom. |
|
|
Term
Histologisk præsentation af sinus histiocytose (en type kronisk lymfadenitis)?
Hvilken tilstande kan dette ses ved? |
|
Definition
Lymfeknudevævets sinusoider ses dilaterede med ødematøs endotelcelle beklædning og udfyldt med makrofager (histiocytter).
Kan ses ved HIV-infektion eller som et "anti-tumor-respons" i en lymfeknude, der drænerer fra tumorvæv. |
|
|
Term
| Der findes kun meget sjældent benigne neoplasier i lymfeknudesystemet (og disse er langt overvejende ikke lymfoidt deriverede), sandt/falsk? |
|
Definition
|
|
Term
| De maligne lymfoide neoplasier kan optræde i to hovedtyper, hvilke? |
|
Definition
1. Leukæmi (tumorceller i blod og/eller knoglemarv) med neoplastiske celler udvisende udbredt knoglemarvsinfiltration og som regel også forekomst i det perifere blod.
2. Maligne lymfomer, der defineres som tumordannende, maligne lymfoide proliferationer, der som oftest udgår fra lymfeknuder, men tillige kan opstå i andre væv end lymfeknuder (ekstranodalt væv). |
|
|
Term
| Malignt lymfom inddeles I fire grupper, hvilke? |
|
Definition
1. B-celle-lymfomer (non-Hodgkins lymfom, NHL)
2. T-celle-lymfomer (non-Hodgkins lymfom, NHL)
3. Hodgkins lymfom
4. Plasmacelleneoplasier.
(5. NK-celle lymfomer, meget sjælden) |
|
|
Term
| Neoplastiske B- og T-celler “forsøger” at imitere de normale lymfoide celler, som de er deriveret fra, både cytologisk og i henseende til funktion, og dermed også lokalisation i det lymfatiske system, sandt/falsk? |
|
Definition
|
|
Term
| Forklar grundlaget for at anvende gen-rearrangement-analyser af hhv. IgH- og TCR-generne, idet man herved kan udtale sig om, om en given lymfoid B- eller T-cellepopulation er mono- eller polyklonal: |
|
Definition
| I B- og T-cellernes normale differentiering medfører antigenstimulation en række antigenreceptor gen-rearrangementer, således at enhver færdigudviklet lymfocyt har én unik antigenreceptor. Dette gælder også for de fleste lymfoide neoplasier, hvilket, som følge af den klonale, neoplastiske proliferation, medfører, at de maligne lymfoide celler har samme genetiske konstitution. De maligne B-celler vil således producere ét og samme protein/immunglobulin, og de maligne T-celler vil have identisk T-celle-receptor. |
|
|
Term
| T-celle-neoplasier udgør langt hovedparten af de klinisk erkendte lymfoide neoplasier (ca. 80 %), sandt/falsk? |
|
Definition
| FALSK. Det er B-celle-neoplasier udgør langt hovedparten af de klinisk erkendte lymfoide neoplasier (ca. 80 %). |
|
|
Term
| Forsimplet huskeregel for hvorfra hhv leukæmi og lymfomer udgår: |
|
Definition
Leukæmier udgår fra knoglemarv (B-celle neoplasi) eller thymus (T-celle neoplasi).
Lymfomer udgår fra lymfeknuder. |
|
|
Term
| Hvad kigger patologen på, histologisk, når hun skal diagnosticere malignt lymfom? |
|
Definition
Vævets arkitektur.
Vurdering af lymfeknudeparenkymets B- og T-zone samt vaskulære og sinusoidale system er meget vigtige ingredienser i den morfologiske undersøgelse.
Fordelingen i et kortikalt, parakortikalt og medullært kompartment vurderes mhp. Indbyrdes andel af lymfeknudevævet, afgrænsning i forhold til hinanden samt placering i lymfeknudevævet. |
|
|
Term
| Sklerosering (fibrose) med øget bindevævsdannelse i lymfeknudevævet kan være en naturlig følge af gentagne ___, man kan også ses ved follikulært lymfom og klassisk Hodgkins lymfom af undertypen nodulær sklerose. |
|
Definition
| Subkliniske “småinfektioner”. |
|
|
Term
Hvad udgøres T-zonen i en lymfeknude af?
[image] |
|
Definition
Denne zone udgøres især af det parakortikale lymfeknudeparenkym og består af både DC4+ (helper-inducer) og CD8+ (cytotoksiske) T-celler.
[image] |
|
|
Term
Hvad udgøres B-zonen i en lymfeknude af?
[image] |
|
Definition
| B-zonen består af B-celler lokaliseret som hhv. follikelcenterceller, mantleceller, marginalzoneceller, B-immunoblaster og plasmaceller. Disse celler skal være sammensat i en mængde og fordeling, som tilsammen kan danne B-zonens follikulære struktur og germinalcentre. |
|
|
Term
| Forstyrrelser i folliklers og germinalcentres opbygning er altid ensbetydende med lymfoid neoplasi, sandt/falsk? |
|
Definition
FALSK.
Forstyrrelser i folliklers og germinalcentres opbygning er ikke ensbetydende med lymfoid neoplasi.
Mange infektioner kan bringe uorden i denne B-zone kompenent; fx kan HIV-infektion give anledning til udtalt hyperplasi af germinalcentre tidligt i det infektiøse forløb, mens der senere i forløbet kan optræde follikulær disintegration (follikulolyse) eller follikulær atrofi. |
|
|
Term
| Immunhistokemiske farvninger for ___ og ___ benyttes i differentialdiagnostisk øjemed ved mistanke om malignt lymfom i B-zonen? |
|
Definition
1. Anti-apoptotisk onkoprotein Bcl-2.
Cellerne i det normale germinalcenter farver ikke for dette.
2. Proliferationsraten (Ki-67 indeks).
Er høj i den normale lymfeknudes kimcenter, mens antallet af celler i delingscyklus i fx et follikulært lymfom oftest er relativt lavt. |
|
|
Term
| Hvad producerer makrofager, og hvor i lymfeknuden kan de findes? |
|
Definition
| Makrofager er antigenprocesserende celler og kan ses i såvel germinalcentre som i lymfeknudens sinusoider. |
|
|
Term
| Eosinofile granulocytter kan ses i normalt lymfeknudevæv, men en øget mængde af disse celler bør skærpe undersøgelsen mhp. detektion af ___. |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad laver dendritiske celler, og hvor i lymfeknuden kan de findes? |
|
Definition
| Dendritiske celler findes både i lymfeknudens follikler og parakortikalt, og fungerer som antigenpræsenterende celler. |
|
|
Term
Denne type celle findes normalt i lymfeknudens B-zone, men typisk forsvinder ifm neoplastiske omdannelse heri:
[image] |
|
Definition
Af særlig diagnostisk værdi er forekomsten af makrofager i germinalcentre, som i cytoplasmaet indeholder fagocyteret materiale (“tingible bodies”). Disse forsvinder typisk i forbindelse med neoplastisk omdannelse i lymfeknudens B-zone.
[image] |
|
|
Term
| Inddel precursor/stamcelle-B- og -T-celleneoplasier i to grupper efter den kliniske præsentation: |
|
Definition
Den kliniske præsentation kan være:
1. Akut lymfoblastær leukæmi (ALL) med ophobning af lymfoblaster primært i knoglemarven og perifert blod og sekundært i lymfeknuder og organer.
Eller
2. Lymfoblastært lymfom (LBL) med lymfoblastære infiltrater primært i lymfeknuder (oftest i mediastinum) eller i ekstranodal lokalisation. |
|
|
Term
| Definer precursor/stamcelle-B- og -T-celleneoplasier: |
|
Definition
| Neoplasier udgået fra lymfoide stamceller (lymfoblaster) med enten B- eller T-celle-antigenekspression. |
|
|
Term
| Hvem får ALL (akut lymfoblastær leukæmi)? |
|
Definition
| ALL (akut lymfoblastær leukæmi) optræder især hos børn og unge, oftest af B-ALL-type. |
|
|
Term
| Hvem får LBL (lymfoblastært lymfom)? |
|
Definition
| LBL (lymfoblastært lymfom) ses oftest hos teenagere og yngre voksne, og her har T-LBL dominerende incidens. |
|
|
Term
| Hvad er symptomerne på ALL (akut lymfoblastær leukæmi)? |
|
Definition
| Symptomerne ved ALL er især forårsaget af svigt af knoglemarvens normale funktioner, of viser sig med faldende trombocyttal (trombocytopeni) og anæmi samt neutropeni (pancytopeni). |
|
|
Term
Ved ALL (akut lymfoblastær leukæmi) ses ofte ekstramedullær infiltration med lymfoblastære celler, især i CNS, lymfeknuder, milt, lever og testis.
Hvilken test udføres rutinemæssigt, selvom der ikke er neurologiske symptomer? |
|
Definition
| Undersøgelse af cerebrospinalvæske. |
|
|
Term
| Akut lymcoblastær leukæmi (ALL) er en sjælden børnecancersygdom, sandt/falsk? |
|
Definition
| FALSK. Akut lymcoblastær leukæmi (ALL) er den hyppigste børnecancersygdom. |
|
|
Term
| Fem-årsoverlevelsen for børn med ALL (akut lymfoblastær leukæmi): |
|
Definition
|
|
Term
Den histologiske beskrivelse af knoglemarvsudstrygning med ALL (akut lymfoblastær leukæmi):
[image] |
|
Definition
Domineret af lymfoblastære celler med variation i kernestørrelse og -form. Ensartet kromatinstruktur (cellekerneindhold).
[image] |
|
|
Term
| Der findes hvor mange forskellige slags mature B-celle-neoplasier? |
|
Definition
|
|
Term
| Definer kronisk lymfocytær leukæmi (CLL)/småcellet lymfocytært lymfom (SLL): |
|
Definition
| En B-celle-neoplasi bestående af små, ensartede B-lymfocytter i det perifere blod, knoglemarv, milt og lymfeknuder, tilblandet varierende mængder af lidt større lymfocytter (prolymfocytter) i vævs- og knoglemarvsinfiltrater. |
|
|
Term
CLL er den hyppigste leukæmiform med ca. 300 nye tilfælde om året i Danmark.
Hvad står CLL for? |
|
Definition
| Kronisk lymficytær leukæmi. |
|
|
Term
| Hovedparten af patienterne med CLL/SLL har i kraft af sygdommens lavmaligne natur et langt sygdomsforløb. Nogle få procent udvikler højmalignt lymfom, oftest i form af diffust storcellet B-celle-lymfom (___), som er forbundet med dårligere prognose. |
|
Definition
|
|
Term
Hvordan er symptomalogien for CLL/SLL?
(kronisk lymfocytær leukæmi/småcellet lymfocytært lymfom) |
|
Definition
Langt hovedparten af patienter med CLL/SLL har ingen symptomer.
Er symptomer til stede er de oftest vage, såsomt træthed og anæmi, men øget infektionstendens, hepato- og splenomegali samt lymfadenopati kan også ses. |
|
|
Term
Hvordan ser CLL ud i mikroskopet?
Hint: husk Gumprecht-legemer.
[image] |
|
Definition
Cytologisk er lymfocytterne små med sparsomt cytoplasma omgivende en kerne med tæt kromatinstruktur.
Mitosetallet er ligesom proliferationsraten lav.
Ofte ses i blod- og knoglemarvsudstrygninger ganske mange kerneskygger, såkaldte Gumprecht-legemer (smudge cells), der er leukæmiceller, der er ødelagt ifm udstrygningen.
[image] |
|
|
Term
Definer hårcelleleukæmi:
Hvad er incidensen? |
|
Definition
Lavmalign, meget sjælden form for leukæmi hos ældre med en overproduktion af abnorme B-lymfocytter. (Én af de otte typer mature B-celle-neoplasier.)
Fået navnet efter de pigge-lignende strukturer på cellernes overflade.
10 nye tilfælde årligt.
[image] |
|
|
Term
| Symptomer på hårcelleleukæmi: |
|
Definition
Vage symptomer som træthed, får nemt infektioner, anæmi.
Alt sammen pga omfattende knoglemarvsinfiltration.
Splenomegali og pancytopeni findes klinisk. |
|
|
Term
| Nævn de otte mature B-celle-neoplasier: |
|
Definition
1. Kronisk lymfocytær leukæmi (CLL)/småcellet lymfocytært lymfom (SLL)
2. Hårcelleleukæmi (HCL)
3. Follikulært lymfom (FL)
4. Mantlecellelymfom (MCL)
5. Marginalzonelymfom (MZL)
6. Lymfoplasmacytært lymfom (LPL)
7. Diffust storcellet B-celle-lymfom (diffuse large B cell lymphoma, DLBCL)
8. Burkitts lymfom (BL). |
|
|
Term
| Incidensen af follikulært lymfom: |
|
Definition
Ca. 300 nye tilfælde årligt.
(FL udgør ca. 20 % af samtlige maligne lymfomer.) |
|
|
Term
| Definer follikulært lymfom: |
|
Definition
| En neoplasi af typen non-Hodgkings lymfom, opbygget af B-celler deriveret på follikel-/germinalcenter differentierings-niveau, som delvist har bevaret et follikulært vækstmønster. |
|
|
Term
Klinisk er follikulært lymfom et klassisk eksempel på malignt lymfom med primær involvering af, hvilket organ?
Samt efterfølgende infiltration af, hvilke tre andre organer? |
|
Definition
| Lymfeknuder og efterfølgende infiltration af knoglemarv, blod og milt. |
|
|
Term
| Hvordan er symptomalogien for follikulært lymfom? |
|
Definition
| De fleste patienter er, bortset fra lymfadenopatien, asymptomatiske. |
|
|
Term
| Hvornår diagnosticeres follikulært lymfom oftest? |
|
Definition
| FL diagnosticeres oftest i alderen omkring 60 år. |
|
|
Term
Mikroskopisk udseende af follikulært lymfom:
[image] |
|
Definition
Lymfeknudens oprindelige struktur er destrueret.
Infiltration gennem lymfeknudekapslen.
Hvid pil er neoplastisk lymfoidt væv i det perinodale fedtvæv (udenfor lymfeknuden).
Sort pil viser fibrose i parenkymet.
[image] |
|
|
Term
|
Definition
| En aktiveret, forstørret B-celle igang med proliferation i germinalcentret i en follikel i en lymfeknude. |
|
|
Term
| Hvor ligger mantlezonen i en lymfeknude? |
|
Definition
| Som en ydre ring af små lymfocytter omkring et germinalcenter. |
|
|
Term
| Mantlecellelymfomet (MCL) er et af de hyppigste lymfomer, og rammer hyppigst børn, sandt/falsk? |
|
Definition
FALSK.
Sjældnent malignt lymfom.
Nydiagnostoceres kun ca. 20-25 tilfælde om året i Danmark, hyppigst hos mænd i 60-års-alderen. |
|
|
Term
| Kan mantlecellelymfomet (MCL) kureres? |
|
Definition
| MCL er oftest en inkurabel lidelse, hvor medianoverlevelsen er 3 - 5 år. |
|
|
Term
Non-Hodgkins lymfomer inddeles i to hovedgrupper, der hver især igen deles i to hovedundergrupper.
Beskriv kort denne klassifikation: |
|
Definition
To hovedgrupper:
1. T-celle neoplasier/lymfomer
2. B-celle neoplasier/lymfomer
To hovedundergrupper:
1. Precursor/stamcelle lymfomer
2. Matur/perifer lymfomer |
|
|
