Sygdomme i ydre næse

Hvorledes præsenterer furunculus nasi sig? Redegør for behandling og komplikationer. Hvad skal man undersøge patienten for?

-Ætiologi: stafylokok infektion i hårforliklerne inde i næsen

-Symptomer: ses rødme, varme, hævelse, smerter.

-Behandles: konservativt med fusidin salve, ved svære tilfælde give meticillin i.v.

-Komplikation: meningitis og sinus carvernosus trombose (vene i hjernen)

-Skal undersøge for diabetes

Sygdomme i næsekaviteten

Nævn hvilke sygdomme der er.

1. atresi choanalis
2. næseseptumdeformitet
3. septumhæmatom/septum absces
4. epistaxis
5. fremmedlegemer
6. akut infektiøs rhinitis
7. kronisk infektiøs rhinitis
8. allergisk rhinitis
9. næsepolypper
10. atrofisk rhinitis

Atresi choanalis

Hvad er atresi choanalis? Nævn herunder årsag, symptomer, undersøgelsesmetoder og behandling.

Medfødt helt/delvist forsnævring/ tillukning af den nasale luftvej. Kan være ossøs eller membranøs.Kan være ensidig eller dobbeltsidig.

Ved dobbeltsidig kan fremkomme cyanose, underernæring pga. svært ved at ventilere under amning.

Årsag: ukendt

Undersøgelsesmetoder: rhinoskopi post., endoskopi eller CT

Behandling:

- Dobbeltsidig: oral tungeholder + ernæringssonde.

- I nogle tilfælde kræves der intubation/tracheotomi.

- Kan være så udtalt at det skal perforeres kirurgisk transnasalt eller transpalatint (mund).

Næse og septum derformitet

Definer deviation/luxation og hvorledes behandles disse?

Kan være medfødt eller erhvervet.

Def. deviation: septum skal deviere så meget at luftpassagen forstyrres. Har typisk S form

Def. luxation: hvis forreste del af septum er involveret

Behandling: septum plastik, vil gerne bevare knogle og brusk.

Septum hæmatom / absces

Definer et septumhæmatom. Hvornår ses absces? Redegør for behandling og komplikationer.

Def: traumatisk forårsaget subperikondral blodansamling

er oftest dobbeltsidig.

Er tale om absces hvis der går infektion i hæmatomet

Septum er stærkt breddeforøget.

Behandling: bred inciion (snit) --> tømmer for blod --> komprimere bagefter med tamponer.

Komplikation: manglende ernæring af brusken --> nekrose --> sammenfald af næsen.

Epistaxis (næseblødning)

Redegør for forskellige årsager samt behandling.

Skelnes mellem lokale og universielle årsager

- Lokale: kan skyldes traume, arterielle anastomoser fortil på septum, perforation af septum.

- Universielle: arteriosklerose, hypertension, hæmorrhagisk diatese, katarrhalske infektioner, alkohol, brug af ASA.

Behandling:

Vigtigt at skelne mellem blødning fra forreste og bagerste del.

- Epistaxi anterioer: 90 % af blødningerne her skyldes blødninger fra overfladiske kar i septum, kan standes selv. Ved hyppige blødninger kan man behandle med ætsning.

- Epistaxi posterior: ses typisk hos ældre, behandling med ballontamponade. Gazerolle få størrelse med det yderste af tomlen som føres ind gennem munden, op i rhinopharynx og har snor ud gennem næsen.

Fremmedlegemer i næsekaviteten

Hvordan fjernes fremmedlegemer fra næsen?

Ses hyppigst hos børn

Fjernes med tang, opsugning af sekret.

Akut infektiøs rhinitis (forkølelse)

Definer forkølelse og redegør for ætiologi, smitteveje, symptomer og behandling.

Forekommer hyppigt som normal forkølelse, men kan forekomme som led i flere sygdomsbilleder som influenza, morbili, rubella, skarlagensfeber, difteri.

Ætiologi: primært virusinfektion. Senere kan der komme sekundær bakterieinfektion.

Smitteveje: dråbeinfektion, kontaktsmitte

Symptomer: snue, snot, ondt i halsen, nasalstenose, hovedpine, kan have feber. Kan fremkomme symptomer fra bihuler og øre.

Behandling: symptomatisk

Kronisk rhinitis

Redegør for symptomer, ætiologi og behandling.

Symtpomer: vedvarende sekretion fra næsen, nasalstenose pga. hypertrofi af slimhinden. Bihulerne er ofte inddraget.

Ætiologi: recidiverende akut rhinitis, adenoide vegetationer, septum deviation, udsættelse for støv og irriterende luftarter, misbrug af næsespray.

Behandling: fysiologisk saltvand, kan forsøges med A-vitamin i store doser.

Atrofisk rhinitis

Definer atrofisk rhinitis og redegør for symptomer og behandling.

Normalt findes ciliebærende epitel i næseslimhinden. Dette omdannes til pladeepitel --> skorpedannelse i næsehulen --> manglende fugtning af luften (konditionering) --> øget risiko for atrofisk forandring i pharynx, larynx og dybere luftveje.

Symp: hovedpine, paradoks fornemmelse af nasalstenose.

Behand: vanskelig, opsnuse en masse fysiologisk saltvand, evt. vegetabilsk saltvand.

Allergisk rhinitis

Nævn de to typer.

Forklar begreberne atopi og sensibilisering

Sæsonrhinitis (høfeber)

Helårsrhinitis:allergisk (husstøvmider) og non-allergisk

Atopi: arvelig tilbøjelighed til at producere IgE.

Sensibilisering: IgE er tilstede uanset symptomerne

Allergisk rhinitis

Hvorledes inddeles sæson rhinitis (høfeber)? Redegør for patogenese og behandling.

Forårs høfeber

- skyldes allergi for træpollen, især birk (apirl-maj)

Sommer høfeber (hyppigeste i DK)

- allergi over for græsarter (juni-juli)

Efterårshøfeber

- gråbynke (august)

Ses hyppigt hos børn og unge og især hos mænd.

Patogenese: via slimhinden i næsen kan allergenerne optages i kredsløbet --> allergen binder til receptor i IgE --> som sidder på mastcelle --> aktivering --> mastceller udskilles histamin --> kløe, nysen, sekretion, øget permeabilitet af karrende --> ødem --> tilstoppet

Behandling: antihistamin + næsespray

Helårsrhinitis

Redegør for symptomer. Hvad er årsagen til allergisk og non-allergisk rhinitis. Hvorledes stilles diagnosen og hvordan behandles det?

Kronisk ikke-infektiøs recidiverende tilstand

Symp: nysen, vandig nasal sekretion, nasalstenose

-Allergisk: hos børn, hyppigste årsag er allergi for husstøvmider.

-Non allergisk: hos voksne, kan være allergisk over for mad og dyr.

Diagnose stilles ud for anamnesen + priktest.

Behandling: antihisamin, lokal virkende steroider, systemisk steroid, vaccination (over 3 år, hver 8 uge), næsedråber.

Næsepolypper (polyppi nasi)

Definer næsepolypper. Hvor ses de i næsen? Redegør for patogenesen, symptomer, diagnosen, behandling og komplikationer.

Def: glatte, blege, stilkede, vandige strukturer, som optræder multipelt og dobbeltsidigt. Dannes opad til i næsen, især ved indgangen til ethmoidalcellerne

Patogenese: komplikation til kroniske inflammatoriske tilstande i næse og bihuler. Optræder især ved non-allergisk helårsrhinit og ved cystisk fibrose.

Symptomer: nasalstenose, nedsat lugtesans, nysen, hævede slimhinder i bihuler, har symptomer på sinuitis.

Diagnose: rhinoskopi

Behandling: kirurgi og systemiske steroider

Nogle polyp patienter kan udvikle astma, og der kan ses recidiv af polypperne efter fjernelse.

Sinuitis acuta

Sinutitis odontogenica og fistula antro-oralis

Sinuitis chronica - kronisk kæbehulebetændelse

Sinuitis acuta (bihulebetændelse)

I forbindelse med hvilke sygdomme optræder sinuitis acuta? Hvorfor opstår sinuitis acuta? Hvilke bihuler inficeres oftest? Angiv betegnelsen for infektion i alle bihuler. Redegør for ætiologi, symptomer, kliniske fund og behandling.

Optræder ofte i forbindelse med forkølelse eller influenza

Opstår især pga. tillukning af bihulernes afløb i næsen --> ændring i sammensætningen af luften, nedsat ciliaktivitet, sekretretention.

Ofte er det infektion med pneumokokker, h. influenzae, bramhamælla kateralis, anaerobe bakterier.

Oftest er det sinus ehmoidalis og sinus maxillaris der rammes bilateralt. Sinus frontalis inficeres sjældent.

I praksis spille sinus sphenoidalis nærmest ingen rolle.

Hvis alle bihuler er inficeret --> pansinuitis.

Er især ehmoidalcellerne som er involveret i enhver forkølelse.

Symp: snot, nasalstenose, purulent sekretion, almen tilstand er upåvirket, smerter i panden, ømhed af n. supraorbitalis (over øjet).

- Sinuitis maxillaris: ondt i kæbehuleregionen og overtænderne. Smerter forværres ved foroverbøjning og gang. Ømhed af pandehulens bund.

- Sinuitis ethmoidalis: øm medialt i øjenkrogen.

- Ved svær sinuitis: ødem ved pandehulerne og kæbehulerne.

Ved næseinspektion vil man kunne ses hævelse af slimhinden og tykt/tyndt sekret, som kan lugte.

Behandling: næsespray, obs. børn, vær forsigtig, sug, saltvandsskylning. Ved feber gives systemisk antibiotika.

Sinuitis odontogenica og fistula antro-oralis

Definér infektionen og redegør for symptomer. Hvilke tænder er ikke involverede i infektionen?

Odontogenica: infektion i relation til tænderne som spreder sig til kæbehulen. Betændelsen kan føre til antero-oral fistel og dislokation af rodstump.

Ikke visdomstand.

Symptomer: feber, ensidig stinkende nasalsekretion.

Sinuitis chronica

Hvornår er en sinuitis kronisk? Hvorledes behandles en kronisk sinuitis?

Symptomer på bihulebetændelse i mere end 3 måneder.

Behandling: dels kirurgisk, dels konservativ (samme som akutte, bedre affløbsforholdene i næsen), sug og skylle af kæbehulen efter punktur.

Orbital: ses især hos børn, ødem, rødme og hævelse af øjenlågene, behandles med antibiotika.

Intrakranielle: purulent meningitis (hyppigeste) -> hovedpine; hjerneabsces i frontallappen, sinus cavernosus trombose i bageste sibensceller og sinus sphenoidalis.

Behandling: antibiotika og antikoagulerende, nogle gange kirurgi.

Ansigtstraumer

Nævn de 4 frakturtyper

Mandibelfrakturer

Maxilfrakturer

Frakturer af os zygomaticum (kindbenet)

Frakturer af os frontale

Mandibelfrakturer

Hvor hyppig? Nævn typer af maxilfrakturer og redegør for disse. Redegør for behandling.

Er den hyppigste med 2/3 af alle ansigtsfrakturer

To typer af frakturer:

Corpus: findes oftest i angulus mollar eller præmollar region og er hyppigst kombineret med modsidig fraktur af condylen.

Collum: udgør 1/3 af mandibelfrakturene, oftest er der tale om luxations fraktur hvor condylen ligger helt udenfor fossa mandibularis.

Behandling: corpus fraktur: anlægges intramaxillær fiksation, binder mandiblen og maxilla sammen med skinner, som ligeres til tænderne. Vare ved i 4-6 uger

Profylaktisk antibiotika

Collum er det konservativ behandling.

Maxilfrakturer

Redegør for de tre typiske former. Hvilke former kan give komplikationer og nævn disse. Redegør for diagnostik og behandling.

Frakturer der også omfatter tilstødende ansigtsknogler, kaldes derfor også mellemansigtsfrakturer.

Er oftest dobbeltsidige, inddeles i nogle typiske former:

Le fort I: løsning af ganen, og tandbærende del af maxillen, frakturen går gennem den caudale del af næsen og kæbehulerne.

Le fort II: pyramidefrakturen, løsning af maxillen

Le fort III: løsning af maxillen og os zygomaticum

Ved II og III kan der ses dura læsion over lamina fibrosa, eller i sibens regionen --> siver væske ud og derved risiko for menigitis da der er hul.

Diagnose: Rtg er vigtigt.

Behandling: først intramaxillær fiksation, herefter med wirer i 4 uger. I dag bruger man oftest osteosyntese med titaniumsskinner.

Hvis der siver CSF væske ud, luk da hullet med muskel eller fascie transplantat ved frontalcranitomi.

Behandling med antibiotika er vigtig.

Os zygomaticum frakturer

Redegør for blowout fraktur, symptomer og behandling.

Optræder i forbindelse med maxilfrakturer, men ses også isoleret ved stump vold mod kindbenet.

Ved slag mod bulbus oculi --> trykstigning i orbita --> blow out fraktur --> splintring af orbita bund --> displacering af orbita indhold til kæbehulen.

Symp: lateralt subkonjuntivalt hæmatom og dobbeltsyn, kan skyldes forskydning af bulbus, eller forstyrresle af øjets motorik.

Mere eller mindre affladning af kindbenet

Anæstei af n. infraorbitalis området.

Nehandling: repornere, osteosyntese, ved blow out fraktur fikser man bunden.

Os frontale frakturer

Redegør for behandling.

Kan omfatte bagvæg, forvæg eller begge

Forvæg: åbne frakturer revideres og fikseres oftest med titaniumsskinne.

Bagvæg: ses ofte også duralæsion --> udsivning af CSF gennem næsen, gives antibiotika + OP.