Term
|
Definition
| Første celle i et menneske. |
|
|
Term
|
Definition
| Indenholder gener og DNA. |
|
|
Term
|
Definition
| Celledelling der sker når man vokser (Alle steder på nær livmoderen og Testiklerne) |
|
|
Term
|
Definition
| Kan stadig væk blive til alt (uddefirrentierede) indehnholder stadigvæk alt DNA. |
|
|
Term
|
Definition
| Stadiet før fosteret. et væskefyldt hulrum en lille bold af celler. Dette er stadiet efter Zygote. |
|
|
Term
|
Definition
| Koder for proteiner som kan selv producere, samt indenholder "Koder" Til hvordan er persons bygning kan blive, testetoron niveau osv. |
|
|
Term
|
Definition
| Er i alle levende celler og gemmer på de arvelige egenskaber. Det befinder sig i cellekernen |
|
|
Term
|
Definition
| Kromosombesætning: hvilken måde kromosomer sættes op på for at se om der er en ekstra eller om der mangler et kromosom |
|
|
Term
|
Definition
| Det er forskelligt fra kvinder til mænd (Kvinder her xx og mænd har xy) |
|
|
Term
|
Definition
| betyder ens og er typisk brugt til at beskrive de kromosomer kvinder har (XX) og hetrolog ved mænd som er (XY) det gælder alle autosomer. |
|
|
Term
|
Definition
| betyder ens og er typisk brugt til at beskrive de kromosomer kvinder har (XX) og hetrolog ved mænd som er (XY) det gælder alle autosomer. |
|
|
Term
|
Definition
| Selvom et kromosom som afgøre øjenfarve er forskelligt er de alelle fordi de sidder samme sted på kromosom 15. |
|
|
Term
|
Definition
| En base med tilhørende sukkerstoffer, det er DNA's byggesten. |
|
|
Term
|
Definition
| Proteinsyntese er navnet for den proces hvormed proteiner bliver dannet ud fra aminosyrer. Når processen foregår i en celle kaldes den for proteinbiosyntese eller translation. Det er også muligt at fremstille proteiner ved kemisk syntese, dette kaldes peptidsyntese. Ved biosyntesen er mRNA-strengen en skabelon for det protein der skal syntetiseres, den aflæses, og informationen benyttes til at skabe en lang kæde af aminosyrer; proteinet. |
|
|
Term
|
Definition
| Deoxyribonukleinsyre (forkortet DNA eller dna hvor a'et stammer fra engelsk acid) er en nukleinsyre, der indeholder de genetiske instruktioner, der benyttes i udviklingen og opretholdelsen af alle kendte levende organismer og nogle vira. Det er populært sagt livets alfabet og består af en polymer af deoxyriboseenheder (nukleotider). Et nukleotid består af en sukkergruppe (i DNA er det pentosen deoxyribose), en kvælstofholdig base og en eller flere fosfatgrupper. De kvælstofholdige baser er dels purinerne adenin (A) og guanin (G) og dels pyrimidinerne thymin (T) og cytosin (C). Nukleotider benævnes ofte med forbogstavet fra deres base, hvorved bogstaverne i det genetiske alfabet fremkommer: A, G, T og C. Nukleotider kombineres og danner nukleinsyrer (polynukleotider). DNA-molekylet består sædvanligvis af to lange, tynde strenge (men hos nogle vira kun én[1]), der snor sig om hinanden i en dobbeltspiral, også kaldet en dobbelthelix. Strengene er opbygget af skiftevis fosfat og deoxyribose, som er bundet sammen med kovalente bindinger. Mellem strengene sidder de fire kvælstofholdige baser omtrent som trin på en stige. Et trin består af to baser. A danner altid par med T, mens G altid danner par med C; det kaldes baseparringsreglen. Man kan således bestemme strukturen af en DNA-streng, når man kender den tilhørende streng, den komplementære streng.[2] A og T holdes sammen af to hydrogenbindinger, G og C holdes sammen af tre.[3] |
|
|
