Term
| Hvad kræves for at en forbrænding kan foregå? |
|
Definition
| Et brændbart stof, ilt og tilstrækkelig høj temperatur |
|
|
Term
| Hvad er en ufuldstændig forbrænding og hvad dannes primært? |
|
Definition
| En forbrænding hvor der ikke er nok ilt, og der dannes primært CO (carbonmonooxid) |
|
|
Term
| Nævn to faremomenter i forbindelse med ufuldstændig forbrænding? |
|
Definition
Ved tilførsel af ilt kan der forekomme overtænding.
Kulilte er giftigt. |
|
|
Term
| Hvad forstås ved en overtænding? |
|
Definition
| Antændelse af røggasser i et mere eller mindre lukket rum |
|
|
Term
| Hvad sker der med initialbranden hvis nulplanet hæver sig? |
|
Definition
| Initialbranden blusser op |
|
|
Term
| Hvad er antændelsesområdet? |
|
Definition
| Der hvor blandingen mellem ilt og gas er brændbar |
|
|
Term
| Hvor i antændelsesområdet er forbrændingshastigheden størst? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad er faren ved den forsinket overtænding? |
|
Definition
| At der kan opstå en røggaseksplosion |
|
|
Term
| Hvilke typer overtændinger kan foregå ved øvre antændelsesgrænse? |
|
Definition
| Fed, fed varm og forsinket overtænding |
|
|
Term
| Hvilke typer overtændinger kan foregå ved nedre antændelsesgrænse? |
|
Definition
| Mager og forsinket overtænding |
|
|
Term
| Hvad er forskellen på en fed og en fed varm overtænding? |
|
Definition
| En fed overtænding mangler både ilt og antændelsestemperatur for at tænde. En fed varm overtænding har antændelsestemperaturen og mangler kun ilt for at tænde |
|
|
Term
| Hvad forstås ved nedre antændelsesgrænse? |
|
Definition
| Den laveste koncentration af brændbar gas i atmosfærisk luft, hvor en forbrænding kan forløbe |
|
|
Term
| Hvad forstås ved øvre antændelsesgrænse? |
|
Definition
| Den højeste koncentration af gas i atmosfærisk luft, hvor en forbrænding kan forløbe |
|
|
Term
| Hvad er formålet med brandventilation? |
|
Definition
- Forhindre røggaseksplosion
- Fjerne røgfaren for evt. indespærrede
- Øge sigtbarheden og lette indtrængningen for røgdykkeren
- Begrænse brandens udbredelse
- Mindske korrosion
|
|
|
Term
| Nævn hovedgrupperne som brandventilation opdeles i. |
|
Definition
| Naturlig- og mekanisk brandventilation |
|
|
Term
| Hvad forstås ved termisk ventilation af en brand? |
|
Definition
| Termisk ventilation udnytter at røggasserne er varme og at der er overtryk øverst i bygningen ved at der ventileres så højt op over branden som muligt |
|
|
Term
| Hvad forstås ved aerodynamisk ventilation af en brand? |
|
Definition
| Aerodynamisk ventilation udnytter at vinden påvirker bygning ved at danne overtryk på forsiden- og undertryk på læsiden af bygningen |
|
|
Term
| Hvad forstås ved mekanisk brandventilation? |
|
Definition
| Ventilation med overtryksventilator, strålerør eller røgsuger |
|
|
Term
| I hvilken rækkefølge skal tillufts- og fraluftshul etableres i forbindelse med overtryksventilation af en brand? |
|
Definition
| Fraluftshul, derefter tilluftshul |
|
|
Term
| Hvilke uhensigtsmæssigheder skal røgdykkeren være opmærksom på ved overtryksventilering af en brand? |
|
Definition
| Der kan ske en opblusning af branden og dermed en større brandspredning |
|
|
Term
| Hvilke hovedgrupper opdeles slukningsmidler i? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilken slukningsvirkning udnyttes ved direkte slukning med vand? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilken slukningsteknik anvendes ved risiko for overtænding? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvornår bruges køling af røggasser? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvordan udføres indirekte slukning? |
|
Definition
| Man slukker med spredt stråle/tågestråle på det varmeste sted i lokalet i nogle sekunder |
|
|
Term
| Hvornår anvendes indirekte slukning? |
|
Definition
| Ved slukning i helt eller delvist lukkede rum med høj temperatur |
|
|
Term
| Nævn fire fordele ved at anvende vand som slukningsmiddel |
|
Definition
| Stor kølende virkning, forekommer mange steder, stor kastelængde og spredning, kan transporteres over store afstande, ugiftigt og kemisk neutral, vandets damp har en kvælende effekt, billigt |
|
|
Term
| Nævn fire ulemper ved at anvende vand som slukningsmiddel |
|
Definition
| Fryser ved 0C, vandskade især i etagebyggeri, korrosionsskade, vandets vægt ved slukning af skibsbrand, elektrisk ledende, vandets damp kan skade mandskab og evt. indespærrede |
|
|
Term
| Hvordan udføres slukningsteknikken – Køling af røggasser når, der ikke er brand i røggasserne? |
|
Definition
| Temperaturkontrol – køling af røggasser i 45°- 60° |
|
|
Term
| Hvad hedder de 4 forskellige slukningsteknikker? |
|
Definition
| Direkte slukning - indirekte slukning - køling af røggasser - pensling |
|
|
Term
| Hvad betyder A, B, C, D, E og F mærkningen på en håndslukker |
|
Definition
Faste stoffer
Væsker
Gasser
Letmetaller
Elektriske installationer
Fedtbrande |
|
|
Term
| Hvilken slukningsvirkning udnyttes primært ved brug af en pulver slukker? |
|
Definition
| Antikatalytisk effekt (acceptere også at det er kvælende effekt) |
|
|
Term
| Nævn to fordele ved brug af en CO2 slukker. |
|
Definition
| Stor kvælende virkning og efterlader ingen skadelige spor efter slukning |
|
|
Term
| Nævn to ulemper ved jern som bygningsmateriale under brand |
|
Definition
| Udvides ved opvarmning – styrken reduceres ved opvarmning – stor varmeledningsevne |
|
|
Term
| Nævn to egenskaber ved træ som bygningsmateriale ved brand |
|
Definition
| Det er brændbart med lav antændelsestemperatur – hurtig brandudbredelse – indbrændingshastigheden er konstant – træ svækkes direkte i forhold til indbrændingen |
|
|
Term
| Nævn to ulemper med beton som bygningsmateriale ved brand |
|
Definition
| Forskydning af betonelementer – afskalling af dæklag på jernbeton |
|
|
Term
| Hvad er de 5 sikre tegn på sammenstyrtningsfare? |
|
Definition
S: Stærk bortbrænding af træværk
U: Udvidelse af ståldele
R: Revner i mure
A: Afskalning af dæklag på jernbeton
F: Forskydning af jernbetonelementer |
|
|
Term
| Nævn fire måder et stof kan være farligt på? |
|
Definition
| Ætsende – giftigt – brandfarligt – eksplosionsfarligt |
|
|
Term
| Hvorfor skal miljømateriel være gnistfri? |
|
Definition
| Der skal kunne arbejdes med materiellet i eksplosionsfarlige miljøer. |
|
|
Term
| Hvad fortæller fareskiltets/-tavlens øverste felt? |
|
Definition
| Stoffets farenummer eller stoffets farlige egenskaber |
|
|
Term
| Hvad fortæller fareskiltets/-tavlens nederste felt? |
|
Definition
| Et stofs firecifrede identifikations-nummer (FN/UN- nummer) |
|
|
Term
| Hvad betyder bogstavet ”X” foran et farenummer? |
|
Definition
| Stoffet reagerer farligt, hvis det kommer i kontakt med vand. |
|
|
Term
| Hvor kan kemikaliedykkeren forvente at finde transportdokumenter? |
|
Definition
| I førerkabinen på køretøjet. |
|
|
Term
| Nævn to forhold der gør, at en person i kemikalieindsatsdragt, har mindre indsatstid end en røgdykker. |
|
Definition
| Arbejdet i dragten føles hårdere - der anvendes luft til kemikalieindsatsdragten - der skal være tid til tilbagetrækning til rensepunkt og rensning |
|
|
Term
| Hvad er en kemikalieindsatsdragt? |
|
Definition
| En gastæt totalbeskyttelsesdragt lavet af gummi, anvendelig med røgdykker apparat og overtryk i dragten, anvendelig i sundhedsskadelige miljøer. |
|
|
Term
| Nævn de 3 niveauer, der indgår i informationssystemet ved uheld med farlige stoffer? |
|
Definition
| Førsteindsats ved kemikalieuheld - Indsatskort for kemikalieuheld - Kemikalieberedskabsvagten |
|
|
Term
| Hvad er formålet med redningstjenestens 5 stadier? |
|
Definition
| At redde flest mulige mennesker på kortest mulig tid |
|
|
Term
| I hvilke situationer anvendes redningstjenestens 5 stadier? |
|
Definition
| Ved større ulykker med mange tilskadekomne |
|
|
Term
| Hvordan udformes gennembrydningshullet ved murgennembrydning i en bærende mur? |
|
Definition
| Trekantet med hullet størst for neden |
|
|
Term
| I hvilke situationer anvendes en søjleafstivning? |
|
Definition
| Hvor en etage truer med at styrte sammen |
|
|
Term
| I hvilke situationer anvendes en skråafstivning? |
|
Definition
| Hvor en mur truer med at styrte udad |
|
|
Term
| I hvilke situationer anvendes en ankerafstivning? |
|
Definition
| Hvor en mur eller bærende væg truer med at styrte sammen. |
|
|
Term
| Hvad er de tre anvendelsesmuligheder for håndbårne stiger? |
|
Definition
| Adgangsstiger – arbejdsstiger – redningsstiger |
|
|
Term
| Hvilket arbejde foretages i redningstjenestens 1. stadie? |
|
Definition
| Opsamling af frit tilgængelige tilskadekomne samtidig med en rekognoscering for skadens art og omfang |
|
|
Term
| Hvilket arbejde foretages i redningstjenestens 2. stadie? |
|
Definition
| Befrielse af let tilgængelige |
|
|
Term
| Hvilket arbejde foretages i redningstjenestens 3. stadie? |
|
Definition
| Befrielse af svært tilgængelige |
|
|
Term
| Hvilket arbejde foretages i redningstjenestens 4. stadie? |
|
Definition
| Eftersøgning af savnede personer |
|
|
Term
| Hvilket arbejde foretages i redningstjenestens 5. stadie? |
|
Definition
| Afsøgning af hele skadestedet |
|
|
Term
| Nævn principperne for opklodsning ved løft af byrder? |
|
Definition
| Der opklodses så stabilt som muligt, og der opklodses for hver 10 centimeter. |
|
|
Term
| Hvornår skal der bruges falddæmper? |
|
Definition
| Falddæmperen bruges til faldsikringsudstyret ved fare for fald på over en halv meter |
|
|
Term
| Fra hvilken arbejdshøjde skal der benyttes faldsikring, og hvad er den højst tilladelige faldlængde inden en falddæmper skal påbegynde at bremse et fald? |
|
Definition
| Faldsikring skal anvendes, når arbejdshøjden overstiger to meter, og en falddæmper skal begynde at bremse et fald efter en halv meter |
|
|
Term
| Hvilket personligt sikkerhedsudstyr skal bæres ved brug af motorkædesav |
|
Definition
| Skærebukser – skærestøvler – ansigtsskærm – høreværn – hjelm – arbejdshandsker |
|
|
Term
| Hvilket personligt sikkerhedsudstyr skal bæres ved anvendelse af skæreskive? |
|
Definition
| Indsatsdragt, beskyttelsesbriller, handsker og høreværn. Støvmaske anvendes tillige ved skæring i beton og murværk (og trykluftsapparat ved skæring i aluminium og ved anvendelse i lukkede rum) |
|
|
Term
| Hvad er normal vandføring i A-, B- og C-slanger? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilket materiel kan anvendes til løft af tunge og mindre tunge byrder? |
|
Definition
| Donkrafte – luftpuder – løftestænger |
|
|
Term
| Hvad indeholder hjemkomsteftersynet på en motorskæreskive? |
|
Definition
| Rengøring – påfyldning af brændstof – kontrol, fastspænding og evt. Udskiftning af skæreskiven skæreskiven – kontrol og evt. rensning af luftfilter. Evt. kontrol af kilerem |
|
|
Term
| Hvad indeholder hjemkomsteftersyn på en motorkædesav? |
|
Definition
| Rengøring - påfyldning af brændstof – kontrol af kædeolie – kontrol af kæde og stramhed – kontrol af hvorvidt kædebremsen fungerer |
|
|
Term
| Nævn fire kvælende slukningsmidler |
|
Definition
| Pulverslukker, CO2 slukker, skum og brandtæppe |
|
|
Term
| Hvordan kan brandmanden under indsats reducere risikoen for dehydrering og varmekollaps? |
|
Definition
| Tilføre luft til huden ved at lukke dragten op, når det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt – drikke væske mellem røg- og kemikaliedykningerne (minimum 1⁄2 l) – holde pause mellem røg- og kemikaliedykningerne (minimum 1⁄2 t) |
|
|
Term
| Hvad er røgdykkerens personlige beskyttelsesudstyr? |
|
Definition
| Indsatsdragt – indsatshjelm – røgdykkerhætte – indsatsstøvler – beskyttelseshandsker – underbeklædning – røgdykkerapparat |
|
|
Term
| Nævn to ting som forårsager at et røgdykkerhold øjeblikkeligt skal søge ud af bygningen |
|
Definition
| Ved ordre udefra – ved tegn på sammenstyrtningsfare – når fløjten på trykluftsapparatet lyder |
|
|
Term
| Hvad foretager 2’eren sig ved en stigrørsudlægning? |
|
Definition
| Sikre stigrørsventil er lukket - udlægger slange fra stigrørsventil til angrebssted - hjælper 1’eren med angrebsslangens fremføring og betjening. |
|
|
Term
| Hvad foretager 3’eren sig ved en stigrørsudlægning? |
|
Definition
| Udlægger B-slange fra pumpe til stigrør (højre indløb) - fra stigrør (venstre indløb) til pumpe - sikrer, at ikke anvendte stigrørsventiler er lukkede - melder sig hos lederen |
|
|
Term
| Hvad foretager 3’eren sig ved en skumudlægning? |
|
Definition
| Udlægger slange(r) fra pumpe til tilblander, påsætter skumvæskeslange og betjener tilblanderen. |
|
|
Term
| Hvad foretager 4’eren sig ved en B/C udlægning med et enkelt C-rør? |
|
Definition
| Fremtager ”BBB” udstyret (brandhanestykke, brandhanenøgle og B-slange), udlægger B-slange og betjener brandhanen. Derefter melder han sig ved pumpen. |
|
|
Term
| Hvordan kan brandmanden løbende forberede sig på røgdykning og dermed reducere risikoen for dehydrering og varmekollaps? |
|
Definition
| Holde sig i god fysisk form – ikke være overvægtig – opretholde væskebalance i det daglige – drikke væske på vej ud til indsatsen |
|
|
Term
| Hvad forstås ved klasse 1 personer i forbindelse med redningsarbejdet på brandstedet? |
|
Definition
| Personer, der er direkte truet af flammer eller røg, og som ikke selv kan forlade deres opholdssted. De skal øjeblikkeligt REDDES |
|
|
Term
| Hvad forstås ved klasse 2 personer i forbindelse med redningsarbejdet på brandstedet? |
|
Definition
| Personer, der ved en udbredelse af branden kan blive truet af flammer eller røg, men som på nuværende tidspunkt kan bringe sig selv i sikkerhed. De skal snarest muligt EVAKUERES |
|
|
Term
| Hvad forstås ved klasse 3 personer i forbindelse med redningsarbejdet på brandstedet? |
|
Definition
| Personer, der ikke og som ikke vil blive truet af flammer eller røg, men som på anden måde kan blive berørt af branden. De skal INFORMERES |
|
|
Term
| Hvad er formålet med oprydning af brandstedet? |
|
Definition
Hindre genopblussen af branden.
Fjerne eventuelle farer fra brandstedet |
|
|
Term
| Hvornår bør røgdykkeren anlægge sin maske før røgdykkerindsats? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad forstås ved varmeledning? |
|
Definition
| Det er når varmen spreder sig gennem varmeledende stoffer som jern |
|
|
Term
| Hvad forstås ved varmestråling? |
|
Definition
| Det er når varmen spreder sig gennem luften, som lyset ville gøre det |
|
|
Term
| Hvad forstås ved varmestrømning? |
|
Definition
| Det er når varmen spreder sig gennem luften særligt pga. at varm luft stiger |
|
|
Term
| Hvor er det farligt at opholde sig ved brand i en ståltankvogn? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvornår skal en stige topsikres? |
|
Definition
| Når stigen benyttes som arbejdsstige- /platform |
|
|
Term
| Nævn 4 advarselssignaler på varmeophobning hos røgdykkeren? |
|
Definition
| Træthed – svimmelhed – hovedpine – kvalme – manglende koncentrationsevne – sløvhed – virker uklar – døsig |
|
|
Term
| Hvad er indsatsen over for trykflasker med oxiderende, brandfarlige eller giftige gasser |
|
Definition
|
|
Term
| Nævn 4 særlige farer, der kan optræde på indsatsstedet? |
|
Definition
| Bygningskonstruktioners forhold under brand – trykflasker – radioaktivitet - elektricitet - farlige stoffer |
|
|
Term
| Nævn 5 iagttagelser som redningsmandskabet bør være opmærksomme på under slukningsarbejde af hensyn til sporbevaring? |
|
Definition
| Prioritering af slukningsarbejdet – indtrængen på brandstedet – unaturlig brandspredning – lugte – flere arnesteder – brandens laveste punkt – møbler og anden inventars placering – elektriske installationer – forbrugsapparater – indebrændte personer |
|
|
Term
| Hvad er indsatsen over for trykflasker med inaktive gasser? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad gør indsatsen ved skibsbrande vanskelig? |
|
Definition
- Vanskelige adgangsforhold
- Manglende ventilationsforhold
- Materialernes varmeledningsevne
- Slukningens indflydelse på skibets stabilitet
|
|
|
Term
| Hvilke kontroller skal en røgdykker foretage i forbindelse med klargøring af et trykluftapparat? |
|
Definition
- Visuel kontrol
- Indholdskontrol
- Tæthedskontrol
- Kontrol af tilbagetrækningssignal (advarselsfløjte)
|
|
|
Term
| Hvad betyder det at et trykluftsapparat er et overtryksapparat? |
|
Definition
| At der er et lille overtryk inde i masken, som bevirker, at der ved utæthed ikke vil strømme gas/røg ind i masken. |
|
|
Term
| Hvordan kan brandmanden efter indsats reducere risikoen for dehydrering og varmekollaps? |
|
Definition
| Tilføre luft til huden ved at lukke dragten op - drikke væske (to l med 0,6 l pr. time) |
|
|
Term
| Hvad er indsatsen over for trykflasker med acetylen? |
|
Definition
| Køle – lukke - fjerne – tømme. Kontrol af flaskens temperatur gennemføres i forbindelse med nævnte faser |
|
|
Term
| Hvad er minimumsafstanden med samlet stråle og tågestråle, når der undtagelsesvis sprøjtes på højspændingsledninger |
|
Definition
15 m med samlet stråle og fire
5 m med vandtåge |
|
|
Term
| Trykflasker inddeles farvemæssigt i fire hovedgrupper efter gasindholdet, nævn farver og tilhørende gruppe? |
|
Definition
Grøn = inaktive
Blå = oxiderende
Rød = brandfarlig
Gul = giftig |
|
|
Term
| Hvilken farve har en acetylenflaske? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvem varetager den tekniske og koordinerende ledelse på skadestedet? |
|
Definition
| Teknisk ledelse: Redningsberedskabets indsatsleder Koordinerende ledelse: Politiets indsatsleder |
|
|
Term
| Nævn de overordnede faser ved frigørelse af fastklemte i køretøjer. |
|
Definition
- Overblik og sikring af skadested
- Skab adgang
- Skab plads
- Endelig frigørelse
- Teknisk evaluering
|
|
|
Term
| Hvad er formålet med opklodsning af et køretøj, hvor der skal foretages frigørelse? |
|
Definition
| Sikre køretøjet er stabilt under klipning, således at den fastklemte ikke skades yderligere |
|
|
Term
| Hvilke 3 depoter skal der oprettes ved frigørelse af fastklemte i køretøjer? |
|
Definition
| Materiel-, personel-, og affaldsdepot |
|
|
Term
| Hvornår er en airbag efter et trafikuheld farlig? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvordan sikres det at en airbag ikke sprænger ved frigørelse af fastklemte fra et køretøj? |
|
Definition
| Ved at tage strømmen på bilen samt påsætte et sikringsnet |
|
|
