Term
Hvad er en prokaryot og deres kendetegn? |
|
Definition
Celler der mangler organeller med membran. F.eks. kerne, kloroplast og mitokondrier. Har cirkulært DNA som ligger frit i cytoplasmaet. |
|
|
Term
Hvad er en eukaryot og deres kendetegn? |
|
Definition
Celler med organeller med membran. Har linært eller kondenseret DNA. |
|
|
Term
Hvad er forskellen i cellevæggen hos prokaryoter og eukaryoter? |
|
Definition
Prokaryoter: Cellevæggen er opbygget af 2 yderlag af lipider og lipopolysaccharider og mellem dem er der et tyndt lag peptidoglykan. Eukaryoter: cellevæggen består af cellulose. Ligger uden for cellemembranen. |
|
|
Term
Hvad er funktionen af kloroplast og hvilke organismer findes det i? |
|
Definition
Kloroplast findes kun hos planter og gør dem fotoautotrofe(fotosyntetiserende). Den danner ilt og glukose ved udnyttelse af solens energi, vand og kuldioxid. |
|
|
Term
|
Definition
Det er en membransæk der ligger i kloroplasten hos de prokaryoter og fritliggende i cytoplasmaen hos cyanobakterier. Uden på Thylakoidmembranen ligger pigmenterne. |
|
|
Term
Hvad er fykobilisomer og fykobiliner? |
|
Definition
Fykobilisomer er så korn på ydersiden af thylakoidmembranen hos cyanobakterier og rødalger. Fykobilinerne er de accessoriske fotosyntesepigmenter(i fykobilisomerne) hos cyanobakterier og rødalger. |
|
|
Term
Hvilke pigmenter indeholder fykobilinerne? |
|
Definition
Phycoerythrin, phycocyanin og allophycocyanin. |
|
|
Term
|
Definition
Er en del af kloroplasten og findes hos alle alger, undtagen cyanobakterier. Består af en proteinmatrix og indeholder RUBISCO. |
|
|
Term
|
Definition
Et enzym der katalysere fikseringen af CO2 under fotosyntesen. |
|
|
Term
Hvilke 3 grupper er der af fotosyntesepigmenter? |
|
Definition
Klorofyller Karotenoider Fykovbiliner |
|
|
Term
Hvilke pigmenter indeholder klorofyller? |
|
Definition
Klorofyl a, b og c. Alger har altid 2 af disse. |
|
|
Term
Hvilke pigmenter indholde karotenoider? |
|
Definition
Karotener Xanthofyller (Brunalger) Fucoxanthin (Brunalger) Peridinin (Dinoflagellater) |
|
|
Term
|
Definition
A= Isokonte B= Stephanokonte C= Heterokonte D= Anisokonte E= Dinokonte |
|
|
Term
Hvad har heterokonte alger? |
|
Definition
To modsatstillede rækker af tredelte tubulære fagelhår. |
|
|
Term
Hvilke 2 former for flagelbevægelser er der? |
|
Definition
Flagelpiskeslag(cillary beat) Flagelbølgeslag(flagellar beat)(karateristisk hos heterokonte alger) |
|
|
Term
Hvor ligger oplagsstoffet? |
|
Definition
Ligger i form af korn i kloroplasmen. Hos cyanobakterier ligger det FRIT i cytoplasmaet. |
|
|
Term
Hvad indeholder det endoplasmatiske reticulum? |
|
Definition
Transportsystemer og enzymer som bruges til at danne fosfolipider til opbygning af cellemembranen. Afgiver også proteiner til Golgi-apparatet. |
|
|
Term
|
Definition
En række tætliggende cisterner hvis hovedopgave er at modificere og videresyntetisere membranmateriale og proteiner modtaget fra ER. |
|
|
Term
Hvilke 2 faser er der i en cellecyklus? |
|
Definition
|
|
Term
Hvad er kontraktile vakuoler? |
|
Definition
De er væskefyldte og styrer cellens saltbalance ved hjælp af osmose. Findes kun hos ferskvandsflagellater. |
|
|
Term
|
Definition
Mørke korn fyldt med luft, der ved respiration og optagelse af sukkerstoffer styrer cellens opdrift i vandsøjlen. |
|
|
Term
|
Definition
Det er en beskrivelse af algernes opbygning |
|
|
Term
|
Definition
En thallustype der består af encellet alger med fast cellevæg. |
|
|
Term
|
Definition
En thallustype der opstår ved deling af en encellet alger. Denne samling kan være ubevægelig eller bevægelig. |
|
|
Term
Hvad er Siphonale thalli? |
|
Definition
En thallustype der består af en enkelt celle med mange cellekerner og ingen tværvægge. (ved formering dannes tværvægge) |
|
|
Term
|
Definition
En thallustype der betegner cellevæv bestående af grenede enradede tråde eller rør. Der findes uniaksial(en hovedakse og mange sidegrene) og multiaksial (mange hovedakser og mange sidegrene) |
|
|
Term
|
Definition
En thallustype der beskriver en celle omgivet af mere end 2 andre celler. Den er opstået ved celledeling i 2 eller flere retninger. |
|
|
Term
Hvilke 3 kønnet formeringsformer er der? |
|
Definition
Isogami Anisogami Oogami (Der er forskel på morfologisk og fysiologisk) |
|
|
Term
|
Definition
Kønnet formering hvor de 2 gameter er morfologisk ens. |
|
|
Term
|
Definition
Kønnet formering når de 2 gameter er morfologisk forskellige |
|
|
Term
|
Definition
Kønnet formering når der er spermier og ægceller til stede. |
|
|
Term
Hvilke slags ukønnet formering er der? |
|
Definition
Ved hjælp af spore (Karpospore, tetrasporer og sugespore) Ved fragmentering/knopper |
|
|
Term
Hvad er fordelen og ulemper ved ukønnet formering? |
|
Definition
Fordele: Hurtigt forøgelse af population.(hurtigt opblomstring) Ulemper: Ingen rekombination i DNA |
|
|
Term
Hvilke ernæringstyper er der? |
|
Definition
Autotrof Heterotorf Osmotrof Mixotrof |
|
|
Term
|
Definition
En ernæringsform hvor der fikseres organismens kulstof fra atmosfæren ved fotosyntese eller ved kemosyntese |
|
|
Term
|
Definition
En ernæringsform hvor der optages organisk kulstof ved f.eks. at indfange andre organismer og nedbryde dem i cellen. |
|
|
Term
|
Definition
En ernæringsform hvor der optages opløst kulstof, f.eks. i form af sukkerstoffer der er afgivet af andre organismer. |
|
|
Term
|
Definition
En ernæringsform hvor en osmotrof/heterotrof også kan lave autotrofi. |
|
|
Term
|
Definition
En ernæringsform hvor der optages andre organismer, som indesluttes i en fødevakuole. |
|
|