Term
1.Redegør for de driftsøkonomiske og finansielle forskelle og ligheder vedrørende
de 3 virksomhedstyper: Produktionsvirksomheder, Handelsvirksomheder og
Servicevirksomheder |
|
Definition
Driftsøkonomiske forskelle/ligheder Financielles forskelle/ligheder
Produktionsvirksomheder En produktionsvirksomhed har ofte meget høje driftsomkostninger, da produktionsmaskineri er dyrt samt indkøb af råmaterialer. Et stort kapitalindskud er derfor nødvendigt for at starte en sådan virksomhed.
Har typisk også en omkostning til lager medmindre det er produceret on demand. Deres financielles anliggende hænger ofte sammen med deres produktionsvolumen.
Hvis de sælger meget skal de også producere meget.
Handelsvirksomheder Handelsvirksomheder er karakteriserede ved at de er bindeled mellem produktionsvirksomheder og køber om det så er b2b eller b2c.
Handelsvirksomheder kan ofte have stort lager, dog er en ny form for handelsvirkshomhed, nemlig dropshipping kommet til, og der er der ingen lageromkostning.
Kan varriere men kræver ofte meget lille kapitalindskud. Deres financielle er meget afhængigt af deres margin på et produkt.
Servicevirksomheder Sælger en service/tjeneste i stedet for en fysisk vare. Ofte er kapitalomkostningerne ikke så høje, da det eksempelvis er en murer, der ”bare” skal tage en uddannelse (gratis) også købe lidt udstyr.
Deres driftomkostninger til lønninger er typisk høje. Det financielles afhænger i meget høj grad af kvaliteten og effektiviteten af den service de tilbyder. |
|
|
Term
2.Redegør for dækningsbidragsmodellens indhold og anvendelse, herunder de
problemstillinger, der knytter sig til sondringen mellem variable og faste
omkostninger |
|
Definition
Dækningsbidragsmodellen er et værktøj inden for økonomistyring, der bruges til at analysere virksomhedens indtjening og overskud på produktniveau. Modellen består af flere elementer:
Omsætning: Dette er det samlede beløb, som virksomheden genererer fra salget af sine produkter eller tjenester.
Variable omkostninger: Disse omkostninger ændrer sig i takt med produktionens eller salgets volumen. De inkluderer ofte omkostninger såsom materialer, direkte arbejdsløn, produktionsomkostninger og salgsprovisioner.
Dækningsbidrag: Dækningsbidraget er forskellen mellem omsætningen og de variable omkostninger. Det repræsenterer den del af omsætningen, der er til rådighed til at dække de faste omkostninger og bidrage til virksomhedens fortjeneste. Dækningsbidraget kan udtrykkes både i absolutte tal og som en procentdel af omsætningen.
Faste omkostninger: Disse omkostninger forbliver uændrede, uanset produktionens eller salgets volumen. De inkluderer omkostninger såsom leje, forsikring, administration og afskrivninger.
Anvendelse af modellen:
Dækningsbidragsmodellen anvendes til at analysere produktmæssig lønsomhed og træffe beslutninger om produktions- og salgsstrategier. Nogle anvendelser inkluderer:
Beslutningstagning om produktionsmængde: Ved at analysere dækningsbidraget kan virksomheder bestemme den optimale produktionsmængde, der maksimerer overskuddet.
Produktlønsomhed: Modellen giver indsigt i, hvilke produkter der bidrager mest til virksomhedens overskud, hvilket kan være nyttigt ved prissætning og produktudvikling.
Segmentering af produktlinjer: Ved at sammenligne dækningsbidragene for forskellige produktlinjer kan virksomheder identificere de mest rentable segmenter og tilpasse deres strategi derefter.
Problemstillinger:
En af de vigtigste problemstillinger ved dækningsbidragsmodellen er sondringen mellem variable og faste omkostninger. Nogle omkostninger kan være delvist variable og delvist faste, hvilket gør det vanskeligt at klassificere dem korrekt. Derudover kan faste omkostninger ændre sig over tid eller i forhold til ændringer i produktionen, hvilket kan komplicere analysen. Det er vigtigt at være opmærksom på disse problemstillinger og foretage en nøjagtig og realistisk vurdering af omkostningerne ved anvendelse af dækningsbidragsmodellen.[image] |
|
|
Term
3.Redegør for hvordan dækningsbidragsmodellen kan anvendes, når en
virksomhed møder begrebet knap kapacitet |
|
Definition
Når en virksomhed står over for begrebet knap kapacitet, betyder det, at den ikke har tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme efterspørgslen efter sine produkter eller tjenester. Dette kan skabe særlige udfordringer i forhold til at træffe beslutninger om produktions- og salgsstrategier. Dækningsbidragsmodellen kan være et nyttigt værktøj i denne situation, da den giver indsigt i, hvordan virksomheden kan maksimere sit overskud på trods af kapacitetsbegrænsninger. Her er nogle måder, hvorpå dækningsbidragsmodellen kan anvendes i tilfælde af knap kapacitet:
Produktionsprioritering: Ved at analysere dækningsbidraget for hvert produkt kan virksomheden identificere de mest rentable produkter og prioritere produktionen af disse. Dette sikrer, at de begrænsede produktionsressourcer bruges mest effektivt.
Prissætning: Hvis virksomheden ikke kan imødekomme hele efterspørgslen, kan den øge prisen på produkterne for at afspejle deres øgede værdi på markedet. Ved at analysere dækningsbidraget kan virksomheden fastsætte priser, der maksimerer overskuddet, selv når kapaciteten er knap.
Produktudvikling: Dækningsbidragsmodellen kan også anvendes til at vurdere potentielle nye produkter eller tjenester. Ved at analysere dækningsbidraget for nye produkter kan virksomheden identificere dem, der har potentiale til at bidrage mest til overskuddet og fokusere sine ressourcer på at udvikle og lancere disse produkter.
Kapacitetsudvidelse: Endelig kan dækningsbidragsmodellen hjælpe virksomheden med at træffe beslutninger om at investere i udvidelse af produktionskapaciteten. Ved at analysere dækningsbidraget kan virksomheden vurdere, om investeringen i yderligere kapacitet vil være rentabel og bidrage til at maksimere overskuddet på lang sigt.
Samlet set kan dækningsbidragsmodellen være et værdifuldt redskab for virksomheder, der står over for knap kapacitet, da den giver dem mulighed for at træffe informerede beslutninger om produktions- og salgsstrategier, der maksimerer deres overskud under de givne begrænsninger. |
|
|
Term
4.Forklar indhold og sammenhænge i begrebet efterspørgselsdeterminanter –
dvs. de faktorer m.m., som er med til at bestemme efterspørgslen efter en
given vare eller ydelse |
|
Definition
Efterspørgselsdeterminanter refererer til de faktorer og forhold, der påvirker efterspørgslen efter en given vare eller tjeneste. Disse determinanter kan variere afhængigt af produktet, markedet og den specifikke situation, men de inkluderer typisk følgende elementer:
Pris på produktet: En af de mest indlysende determinanter er prisen på produktet eller tjenesten. Generelt set, når prisen på et produkt falder, forventes efterspørgslen at stige, og vice versa. Dette skyldes den almindelige antagelse om, at forbrugere er mere tilbøjelige til at købe flere af et produkt, når det bliver billigere.
Indkomst: Forbrugernes indkomst er en væsentlig faktor i bestemmelsen af efterspørgslen. Når forbrugernes indkomst stiger, er de ofte villige til at bruge mere på varer og tjenester, hvilket kan føre til en stigning i efterspørgslen. Omvendt kan faldende indkomst føre til en nedgang i efterspørgslen.
Forbrugernes præferencer: Forbrugernes præferencer, smag og tendenser spiller også en vigtig rolle i efterspørgselsdeterminanterne. Produkter, der opfylder forbrugernes behov og ønsker bedst, har tendens til at have højere efterspørgsel end dem, der ikke gør det.
Pris på relaterede varer: Prisen på relaterede varer kan påvirke efterspørgslen efter en given vare eller tjeneste. Dette inkluderer substitutter og komplementære varer. For eksempel, hvis prisen på et produkt stiger, kan forbrugerne skifte til et billigere alternativ, hvilket resulterer i faldende efterspørgsel efter det dyre produkt.
Forventninger: Forbrugernes forventninger til fremtidige prisændringer eller økonomiske forhold kan også påvirke deres efterspørgsel efter et produkt. Hvis forbrugerne forventer, at prisen på et produkt vil stige i fremtiden, kan de være tilbøjelige til at købe det nu for at undgå højere omkostninger senere.
Trends kan også have en stor indflydelse på efterspørgslen af et produkt. Se fx fidget spinnere. Der var KÆMPE efterspørgsel engang, nu er der ikke lige så stor. (Ses ofte også i modeverdenen)
Samlet set er efterspørgselsdeterminanter komplekse og kan variere fra marked til marked og fra produkt til produkt. For virksomheder er det vigtigt at forstå disse faktorer og tage dem i betragtning, når de udformer deres markedsføringsstrategier og prisfastsættelsespolitikker. |
|
|
Term
5.Redegør hvad der forstås ved begrebet den S- formede produktionsfunktion,
herunder begrebets teoretiske grundlag og indhold |
|
Definition
Den S-formede produktionsfunktion er en konceptuel model inden for økonomi og virksomhedsledelse, der viser forholdet mellem input og output i en produktionsproces. Kurven repræsenterer, hvordan produktionen stiger, når der tilføres flere input, indtil den når et maksimalt niveau og derefter aftager, når yderligere input tilføjes. Navnet "S-formet" kommer fra kurvens karakteristiske form, der ligner bogstavet "S".
Teoretisk grundlag:
Det teoretiske grundlag for den S-formede produktionsfunktion ligger i økonomisk teori, især inden for mikroøkonomi og produktionsteori. Grundlæggende antager denne model, at der er en begrænsning for, hvor meget output der kan opnås ved at tilføre yderligere input til produktionsprocessen. På kort sigt fører en øget anvendelse af input til stigende marginalprodukt, hvilket betyder, at hver ekstra enhed af input bidrager mere til produktionen end den foregående enhed. Imidlertid vil der på et tidspunkt være et punkt, hvor de marginale gevinster vil begynde at aftage, og produktionen vil stige langsommere, indtil den når sit maksimum. Dette skyldes begrænsninger som kapacitetsgrænser, ineffektiviteter eller mangel på koordinering i produktionsprocessen.
Indhold:
Stigende del: I begyndelsen stiger produktionen hurtigt i forhold til stigningen i inputfaktorerne. Dette skyldes normalt øget udnyttelse af eksisterende ressourcer, specialisering og stordriftsfordele. I dette trin stiger marginalproduktet.
Afladning: Efter det indledende stigningstrin begynder produktionsvæksten at aftage. Marginale produkt falder gradvist, og virksomheden oplever færre stordriftsfordele.
Nedgang: På et tidspunkt når virksomheden sit maksimale produktionsniveau. Yderligere tilføjelse af input fører til et fald i produktionen. Dette skyldes normalt, at kapacitetsgrænser nås, ineffektiviteter opstår, og de marginale produkt bliver negative.
Kurven stiger primært i begyndelsen på grund af øget effektivitet og udnyttelse af inputfaktorerne, hvilket fører til øget produktion.[image] |
|
|
Term
6.Redegør for anvendelsen af Isokvant- og Isocost-diagrammer samt teorien bag
modellerne |
|
Definition
Isokvant- og isocost-diagrammer er værktøjer, der anvendes inden for mikroøkonomi til at analysere produktionsbeslutninger i virksomheder. Disse diagrammer hjælper med at illustrere, hvordan en virksomhed kan opnå den ønskede produktion ved at kombinere inputfaktorer (f.eks. arbejdskraft og kapital) på en omkostningseffektiv måde. Her er en redegørelse for anvendelsen og teorien bag disse modeller:
Isokvant-diagram:
Et isokvant-diagram viser alle mulige kombinationer af inputfaktorer, der resulterer i den samme mængde output eller produktion.
Isokvanterne er kurver, der repræsenterer forskellige outputniveauer, og de bøjer typisk nedad fra venstre mod højre.
Modellen antager, at virksomheden ønsker at maksimere produktionen ved en given omkostning og søger derfor at opnå den højeste isokvantkurve (højeste outputniveau) til den laveste omkostning.
Teori bag isokvant-diagrammet:
Isokvanterne stammer fra produktionsteori og repræsenterer forskellige kombinationer af input, der kan producere det samme output.
Den marginale rate for teknisk substitution (MRTS) er den hældning, hvor inputfaktorerne kan udveksles for at opretholde den samme produktion. Den er målt som forholdet mellem de marginale produktionsforøgelser af to inputfaktorer.
Hældningen af isokvanterne repræsenterer MRTS og falder gradvist som inputfaktorerne erstattes.
Isokvantkurverne er konkave mod oprindelsen, hvilket betyder, at MRTS falder, når virksomheden erstatter mere af et input med en anden. Dette afspejler den aftagende marginale produktionsstigning ved substitution af input.
Isocost-diagram:
Et isocost-diagram viser alle mulige kombinationer af inputfaktorer, der kan erhverves til en given omkostning.
Isocostlinjerne er linjer, der repræsenterer forskellige omkostningsniveauer for inputfaktorerne, og de er typisk lige linjer med en konstant hældning.
Modellen antager, at virksomheden ønsker at producere en given mængde output til den lavest mulige omkostning og søger derfor at vælge den isocostlinje, der ligger tættest på den ønskede isokvantkurve.
Teori bag isocost-diagrammet:
Isocostlinjerne stammer også fra produktionsteorien og repræsenterer de forskellige kombinationer af inputfaktorer, der kan købes til en given omkostning.
Hældningen af isocostlinjerne repræsenterer prisforholdet mellem de to inputfaktorer og afspejler virksomhedens budgetbegrænsninger.
Modellen antager, at virksomheden søger at maksimere produktionen ved at kombinere inputfaktorer på en måde, der opfylder outputmål, samtidig med at den holder sig inden for sine økonomiske begrænsninger.
Samlet set bruges isokvant- og isocost-diagrammer til at analysere, hvordan en virksomhed kan opnå den ønskede produktion til den laveste omkostning ved at vælge den optimale kombination af inputfaktorer. Disse værktøjer hjælper med at informere produktionsbeslutninger og ressourceallokering i virksomheder. |
|
|
Term
7.Redegør for hvordan omkostninger udvikler sig og kan vurderes ved
henholdsvis enkeltvare- og flervareproduktion |
|
Definition
Omkostningsudviklingen og vurderingen af omkostninger varierer afhængigt af, om en virksomhed opererer med enkeltvareproduktion eller flervareproduktion:
Enkeltvareproduktion:
Fast omkostning: I enkeltvareproduktion udgør faste omkostninger en stor del af de samlede omkostninger. Disse omkostninger forbliver uændrede, uanset produktionsniveauet. De inkluderer omkostninger såsom leje, forsikring, administration og afskrivninger.
Variable omkostninger: Variable omkostninger ændrer sig i forhold til produktionsniveauet. De stiger, når produktionen øges, og falder, når produktionen reduceres. Disse omkostninger inkluderer materialer, direkte arbejdsløn og andre direkte produktionsomkostninger.
Samlet omkostning: Samlet omkostning er summen af faste omkostninger og variable omkostninger. Denne omkostning ændrer sig med ændringer i produktionsniveauet og kan repræsenteres som en stigende eller aftagende kurve afhængigt af, hvordan de variable omkostninger opfører sig i forhold til produktionsniveauet.
Flervareproduktion:
Offeromkostninger: I flervareproduktionen kan der opstå offeromkostninger, hvor produktionen af en vare resulterer i tabte indtægtsmuligheder fra produktionen af en anden vare. Dette opstår, når virksomheden har begrænsede ressourcer og skal vælge mellem forskellige produktionsmuligheder.
Samlede omkostninger og marginalomkostninger: I flervareproduktionen er det vigtigt at vurdere de samlede omkostninger og marginalomkostninger for hver vare. Marginalomkostningen repræsenterer ændringen i de samlede omkostninger ved at producere en ekstra enhed af en vare og er afgørende for at træffe beslutninger om, hvorvidt det er rentabelt at øge produktionen af en bestemt vare.
Differentierede omkostninger: Ved flervareproduktion kan omkostningerne være differentierede for hver vare, især hvis der er forskellige produktionsprocesser, materialer eller arbejdskrav for hver vare. Det er vigtigt at forstå disse differentierede omkostninger for hver vare for at kunne vurdere produktionslønsomheden og optimere ressourceallokeringen.
I begge tilfælde er det vigtigt for virksomheder at analysere og vurdere omkostninger nøje for at kunne træffe informerede beslutninger om produktions- og driftsstrategier. Dette indebærer ofte at vurdere faste omkostninger, variable omkostninger, samlede omkostninger og marginalomkostninger i relation til produktionsniveauet og produktionens kompleksitet. |
|
|
Term
8.Redegør for følgende omkostningers betydning for driftsøkonomiske
beslutninger: springvist variable omkostninger, sunk costs og
offeromkostninger |
|
Definition
Springvist variable omkostninger:
Disse omkostninger ændrer sig ikke jævnt med ændringer i produktionen, men i stedet "springer" eller ændrer sig ved bestemte produktionsniveauer.
Betydning: Identifikation af springvist variable omkostninger er vigtig for at forstå, hvornår og hvorfor omkostningerne ændrer sig, hvilket hjælper virksomheder med at træffe effektive produktions- og driftsbeslutninger. Ved at identificere de punkter, hvor omkostninger stiger eller falder, kan virksomheder tilpasse deres produktionsplanlægning og kapacitetsudnyttelse for at maksimere effektiviteten og minimere omkostningerne.
Sunk costs (afskrevne omkostninger):
Disse omkostninger er udgifter, der allerede er blevet pådraget og ikke kan ændres eller genvindes, uanset de fremtidige handlinger.
Betydning: Sunk costs bør ikke medtages i beslutningsprocessen, da de er irrelevante for fremtidige valg. For at træffe effektive driftsøkonomiske beslutninger er det vigtigt at fokusere på fremtidige omkostninger og fordele. Hvis sunk costs inddrages i beslutningsprocessen, kan det føre til irrationelle beslutninger og tab af ressourcer.
Offeromkostninger:
Disse omkostninger repræsenterer tabet af alternativet, som følger af at vælge en bestemt handlingsvej frem for en anden.
Betydning: Offeromkostninger er vigtige at overveje, når man træffer beslutninger, især når ressourcer er begrænsede. Ved at forstå omkostningerne ved at vælge en bestemt handlingsvej over en anden, kan virksomheder bedre vurdere, hvilken mulighed der er mest rentabel og strategisk for deres mål. Ignorering af offeromkostninger kan føre til suboptimale beslutninger og tabte muligheder.
I sammenhæng med driftsøkonomiske beslutninger er det afgørende at forstå disse forskellige typer omkostninger og deres indflydelse på beslutningsprocessen for at sikre, at virksomheden træffer informerede og effektive valg. |
|
|
Term
9.Forklar omkostningstypen afskrivninger, herunder de forskellige
afskrivningsmetoder og formålet (hvorfor) med anvendelsen af afskrivninger |
|
Definition
1: Linær afskrivning
2: Saldometoden
3: Annulitetsmetoden |
|
|
Term
| 10.Redegør for overgangen fra produktionsfunktioner til omkostningsfunktioner, herunder hvordan kurvernes forløb påvirkes af forskelige omkostningsbegreber |
|
Definition
| Overgangen fra produktionsfunktioner til omkostningsfunktioner indebærer en transformation af outputniveauer til de omkostninger, der er forbundet med at producere dette output. Lad os se nærmere på dette: Produktionsfunktioner: Produktionsfunktioner beskriver, hvordan mængden af inputs, såsom arbejdskraft og kapital, påvirker mængden af output, der produceres. De viser den teknologiske sammenhæng mellem inputs og output og er normalt udtrykt matematisk som en kurve eller ligning. Omkostningsfunktioner: Omkostningsfunktioner beskriver, hvordan omkostningerne til at producere et givet outputniveau ændres i forhold til inputs. De relaterer inputniveauer til de tilhørende omkostninger og er også udtrykt matematisk som en kurve eller ligning. Overgangen mellem disse to typer funktioner indebærer normalt følgende trin: Identifikation af inputs og deres omkostninger: Først identificeres de inputs, der kræves til produktion, f.eks. arbejdskraft, råvarer, kapital osv. Derefter fastsættes de omkostninger, der er forbundet med hvert input, enten som variable eller faste omkostninger. Bestemmelse af outputniveauer: På baggrund af produktionsfunktionerne bestemmes de ønskede outputniveauer, dvs. mængden af produkt, der skal produceres. Omkostningsberegning: Ved hjælp af de identificerede omkostninger til hvert input og det ønskede outputniveau beregnes de samlede omkostninger til at producere dette output. Skabelse af omkostningsfunktioner: De beregnede omkostninger og outputniveauerne bruges til at opstille omkostningsfunktioner, der viser, hvordan omkostningerne ændrer sig i forhold til outputniveauerne. Kurvernes forløb i omkostningsfunktioner påvirkes af forskellige omkostningsbegreber, herunder variable omkostninger, faste omkostninger og totale omkostninger. For eksempel vil variable omkostninger normalt stige lineært med outputniveauet, mens faste omkostninger forbliver konstante uanset outputniveauet. Dette fører til, at de totale omkostninger stiger, men med aftagende marginale stigninger, da de faste omkostninger spredes ud over et større output. |
|
|
Term
| 11.Redegør for indhold og anvendelse af begreberne Priselasticitet og Indkomstelasticitet |
|
Definition
- Elastisk Efterspørgsel (> 1): En café sænker prisen på kaffe med 10%, hvilket resulterer i en 20% stigning i salget. Efterspørgselselasticiteten er 2 (20% / 10%), hvilket betyder, at efterspørgslen er elastisk.
- [image]
Er elasticiteten lig med 1, er efterspørgslen neutralelastisk.
- Neutralelastisk Efterspørgsel (= 1): En boghandel øger prisen på en bestemt bog med 5%, og oplever en 5% fald i salget af bogen. Elasticiteten er 1 (5% / 5%), hvilket indikerer en neutralelastisk efterspørgsel.
- [image]
Er elasticiteren mindre end 1 er uelastisk
- Uelastisk Efterspørgsel (< 1): En apotek hæver prisen på insulin med 15%, men ser kun et fald i salget på 5%. Efterspørgselselasticiteten er 0,33 (5% / 15%), hvilket gør efterspørgslen uelastisk.
- [image]
Indkomst elasticitet er et udtryg for hvad en forøjelse/nedgang i forbrugerens købskræft gør ved produktet.
- Høj Indkomstelasticitet: Når forbrugernes indkomst stiger med 10%, øges efterspørgslen efter luksusferier med 20%. Dette indikerer en høj indkomstelasticitet, da efterspørgslen stiger mere end proportionalt med indkomsten.
- Lav Indkomstelasticitet: Ved en 10% stigning i indkomsten, ser en købmand kun en 5% stigning i salget af basisfødevarer som brød og mælk. Dette viser en lav indkomstelasticitet, da disse varer er nødvendigheder, og efterspørgslen ændres ikke meget med indkomstændringer.
|
|
|
Term
12.Redegør for de forskellige markeds- og konkurrenceformer, herunder især deres
betydning for virksomhedens afsætningskurve og muligheder for at optimere
prisen |
|
Definition
Monopol
Der er 1 spiller der har hele markedet
Delvist monopol
Der er 1 stor og mange små
Duopol
Der er 2 ca. lige store spillere på markedet, der står for stort set alt salg.
Oligopol
Der er flere store spillere på markedet, der har ca. samme markedsandel
Fuld konkurrence
Der er mange spillere på markedet. |
|
|
Term
13. Forklar indhold og anvendelse af begreberne differens- og grænseomkostninger
henholdsvis differens- og grænseomsætning |
|
Definition
Differensomkostninger: Dette er forskellen i omkostninger, når produktionsniveauet ændres.
Eksempel: En virksomhed producerer 100 enheder om dagen til en omkostning af 5000 kr. Når de øger produktionen til 150 enheder, stiger omkostningerne til 7000 kr. Differensomkostningen er 2000 kr. (7000 - 5000 kr.).
Grænseomkostninger: Dette er omkostningen ved at producere én ekstra enhed.
Eksempel: Hvis produktionen øges fra 100 til 101 enheder, og omkostningerne stiger fra 5000 kr. til 5020 kr., er grænseomkostningen 20 kr.
Differensomsætning: Forskellen i omsætning ved forskellige salgsniveauer.
Eksempel: Hvis virksomheden sælger 100 enheder til 10.000 kr. og 150 enheder til 15.500 kr., er differensomsætningen 5.500 kr.
Grænseomsætning: Indtægten fra salg af én ekstra enhed.
Eksempel: Hvis salget af den 101. enhed genererer 150 kr. ekstra i indtægter, er grænseomsætningen 150 kr. |
|
|
Term
Redegør for indhold og anvendelse af 14. begrebet prisdifferentiering i forskellige
situationer - fx geografi, markedsføring og køberegenskaber |
|
Definition
Formålet med prisdifferentiering er at maksimere overskuddet ved at opkræve den højeste pris, som hver kundegruppe er villig til at betale.
Geografisk prisdifferentiering:
Indhold: Geografisk prisdifferentiering indebærer at opkræve forskellige priser for det samme produkt eller den samme tjeneste baseret på kundens placering eller region.
Prisdifferentiering baseret på køberegenskaber:
Virksomheder bruger prisdifferentiering baseret på køberegenskaber til at målrette deres priser til specifikke kundesegmenter. For eksempel kan en virksomhed tilbyde rabatter til studerende eller pensionister, differentiere priserne baseret på kundernes købshistorik eller tilbyde dynamisk prissætning baseret på onlineadfærd.
Prisdifferentiering baseret på markedsføring:
Indhold: Prisdifferentiering baseret på markedsføring indebærer at opkræve forskellige priser til forskellige kundesegmenter baseret på deres opfattelse af værdi, branding eller markedspositionering. |
|
|
Term
15.Redegør for de driftsøkonomiske udfordringer ved flervareproduktion, herunder
fx begrebet offeromkostninger og betydningen af knap kapacitet |
|
Definition
| kan være regnskabsmæssigt adskiller de forskellige omkostninger. |
|
|
Term
16.Redegør for de forskellige ejerformer i en virksomhed og de væsentligste
forskelle mellem ejerformerne |
|
Definition
|
|
Term
17.Forklar de vigtigste aktiver og passiver i virksomhedens balance, herunder
hvordan posterne påvirkes af virksomhedens daglige drift |
|
Definition
Aktiver: Denne side af balancen beskriver de beholdninger virksomheden har.
1. Anlægsaktiver: Langsigtet ejet aktiver som bygninger, maskiner og udstyr. De påvirkes af afskrivninger over tid og investeringer i nye anlæg.
2. Omsætningsaktiver: Kortfristede aktiver, såsom beholdninger, debitorer og likvide midler. Disse aktiver påvirkes direkte af den daglige drift; for eksempel stiger debitorer ved salg på kredit.
Passiver: Denne side beskriver, hvordan virksomhedens aktiver er finansieret.
1. Egenkapital: Ejernes andel i virksomheden. Ændres med virksomhedens overskud eller tab og udbytteudbetalinger.
2. Langfristede forpligtelser: Lån og andre gældsposter, der forfalder over længere tid. Påvirkes af nye lån og afdrag på eksisterende gæld.
3. Kortfristede forpligtelser: Såsom kreditorer og kortfristede lån. Disse ændres med virksomhedens løbende betalinger og indkøb.
Eksempel:
Aktiver:
1. Anlægsaktiver: En maskine til produktion, købt for 500.000 kr., som afskrives over 10 år.
2. Omsætningsaktiver:
• Beholdninger: Varelager til en værdi af 200.000 kr.
• Debitorer: Kunder skylder virksomheden 150.000 kr. for varer leveret på kredit.
• Likvide midler: 50.000 kr. på virksomhedens bankkonto.
Passiver:
1. Egenkapital: Ejerens oprindelige investering på 300.000 kr. plus akkumuleret overskud på 100.000 kr.
2. Langfristede forpligtelser: Et lån på 400.000 kr. til køb af maskinen, der skal tilbagebetales over 10 år.
3. Kortfristede forpligtelser:
• Kreditorer: Virksomheden skylder leverandører 120.000 kr. for råmaterialer.
• Kortfristet banklån: 30.000 kr. som skal tilbagebetales inden for et år.
I dette eksempel afspejler aktiverne virksomhedens ressourcer, mens passiverne viser, hvordan disse ressourcer er finansieret, enten gennem egenkapital eller gæld. |
|
|
Term
18.Forklar de vigtigste poster i virksomhedens resultatopgørelse, herunder
hvordan posterne kan opdeles i gruppen og resultatopgørelsens sammenhæng
med balancen |
|
Definition
En balance er en finansiel rapport, der viser en virksomheds økonomiske stilling på et bestemt tidspunkt
Omsætning/Salg: Dette er de samlede indtægter, som virksomheden genererer fra salg af varer eller tjenesteydelser.
Bruttofortjeneste: Forskellen mellem omsætningen og de direkte omkostninger forbundet med produktionen eller salget af varerne eller tjenesteydelserne. Det viser den fortjeneste, virksomheden genererer fra sine primære driftsaktiviteter.
Driftsresultat: Dette er resultatet af virksomhedens primære driftsaktiviteter, før renter, skat og andre ikke-driftsmæssige poster. Det viser, hvor rentabel virksomhedens kerneforretning er.
Nettoresultat: Dette er det endelige resultat af virksomhedens drift, efter at alle omkostninger, skatter og renter er fratrukket. Det viser det samlede overskud eller tab i den pågældende periode.
Resultatopgørelsen kan opdeles i to hovedgrupper:
Driftsindtægter: Disse inkluderer indtægter fra salg af varer eller tjenesteydelser og andre driftsrelaterede indtægter.
Driftsomkostninger: Disse inkluderer alle omkostninger, der er direkte relateret til virksomhedens drift, såsom omkostninger til råvarer, lønninger, salgs- og distributionsomkostninger, administration, marketing, og andre driftsrelaterede omkostninger.
Nu, hvad angår sammenhængen med balancen, påvirker posterne i resultatopgørelsen både aktiver og passiver på balancen:
Omsætning/Salg: Øger aktiverne på balancen, især debitorer (hvis salget er på kredit).
Bruttofortjeneste og driftsresultat: Disse bidrager til virksomhedens overskud, hvilket kan øge egenkapitalen på balancen.
Nettoresultat: Påvirker direkte egenkapitalen på balancen, da det viser det samlede overskud eller tab i perioden.
Resultatopgørelsen og balancen er tæt forbundet og giver tilsammen en helhedsforståelse af virksomhedens økonomiske stilling og præstation. |
|
|
Term
19.Forklar uddybende begrebet dækningsbidrag, herunder sondringen mellem
absolut og relativ fordelagtighed samt forholdet knap kapacitet og
dækningsbidrag |
|
Definition
Dækningsbidrag er et centralt begreb i driftsøkonomien. Det refererer til forskellen mellem salgsindtægterne fra et produkt og de variable omkostninger ved at producere det produkt. Dækningsbidraget bruges til først at dække de faste omkostninger, og hvad der er tilbage, bidrager til overskuddet.
Absolut Fordelagtighed:
Absolut fordelagtighed henviser til det samlede dækningsbidrag, et specifikt produkt eller en tjeneste genererer. Det beregnes ved at multiplicere dækningsbidraget pr. enhed med antallet af solgte enheder. Et produkt med højt absolut dækningsbidrag bidrager signifikant til at dække virksomhedens samlede faste omkostninger.
Relativ Fordelagtighed:
Relativ fordelagtighed bliver vigtig, når virksomheden står over for begrænsede ressourcer eller knap kapacitet. I sådanne tilfælde er det ikke nok kun at se på det absolutte dækningsbidrag. I stedet fokuserer man på dækningsbidraget pr. enhed af den begrænsende faktor (f.eks. maskintid, arbejdskrafttimer). Relativ fordelagtighed hjælper med at bestemme, hvilke produkter der giver det højeste bidrag i forhold til den knappe ressource, og dermed optimerer den samlede profitabilitet under betingelserne af begrænsede ressourcer.
Knap Kapacitet og Dækningsbidrag:
Når en virksomhed opererer under betingelser af knap kapacitet, er det afgørende at prioritere produktionen af de varer, der giver det højeste relative dækningsbidrag. Det betyder, at hvis der er en begrænsning i produktionskapaciteten, skal virksomheden fokus |
|
|
Term
| 20.Forklar sammenhængen mellem efterspørgsels- og udbudskurverne |
|
Definition
Efterspørgselskurve
• Beskrivelse: Efterspørgselskurven viser forholdet mellem prisen på et produkt og mængden af det produkt, som forbrugerne ønsker at købe til den pris. Typisk vil efterspørgslen falde, når prisen stiger (og vice versa), hvilket betyder, at kurven normalt hælder nedad.
Udbudskurve
• Beskrivelse: Udbudskurven viser forholdet mellem prisen på et produkt og mængden af det produkt, som producenterne er villige til at sælge til den pris. Generelt vil udbuddet stige med prisen (og vice versa), hvilket betyder, at kurven typisk hælder opad.
Markedsligevægt
• Intersection: Det punkt, hvor udbudskurven og efterspørgselskurven krydser hinanden, kaldes ligevægtspunktet. Her er mængden af varer, forbrugerne ønsker at købe (efterspørgsel), lig med mængden af varer, producenterne ønsker at sælge (udbud).
• Ligevægtspris: Prisen ved dette skæringspunkt er ligevægtsprisen, og mængden er ligevægtsmængden. Ved denne pris er markedet i balance, og der er ingen overflod eller mangel på varen. |
|
|
Term
21.Redegør for promotion-strategierne push vs. pull i forbindelse med
markedsføring af et produkt.
• Relater gerne dit svar til PLC-kurven
• Relater gerne dit svar over til Branding af produkter
Relater gerne dit svar til PLC-kurven
• Relater gerne dit svar over til Branding af produkter
• Illustrer ovenstående med praktiske eksempler |
|
Definition
I en push-strategi fokuserer produktionsvirksomheden på at skubbe produktet ud til distributionskanalerne, herunder handelsvirksomheder, grossister og detailhandlere. i plc moddelen er den i introdution fasen
pull-strategien fokuserer på at skabe en efterspørgsel og interesse blandt forbrugerne, så de aktivt søger produktet.
her den i plc-moddelen i modnings fasen
[image] |
|
|
Term
22.Redegør for:
• hvad definitionen på marketing er, og hvordan marketingfunktionen har
udviklet sig over tid
• hvad sammenhængene er mellem behov, ønsker og efterspørgsel. Illustrer
dette med praktiske eksempler |
|
Definition
"Marketing er processen med at identificere, opfylde og skabe værdi for kundernes behov og ønsker gennem udveksling af produkter og tjenester."
[image] |
|
|
Term
23.Du bedes redegøre for begreberne:
• customer perceived value (CPV) og value proposition (VP) i forbindelse med
produkter og serviceydelser.
• Hvad kan en virksomhed gøre for at sikre en så høj grad af
overensstemmelse mellem disse to som mulig?
• Illustrer ovenstående med praktiske eksempler |
|
Definition
CPV er forbrugerens opfattet værdi ved at købe produktet.
VP er den unikke værdi som virksomheden lover.
Der er altså en sammenhæng mellem CPV og VP, da forbrugeren kan opfatte VP anderledes end virksomheden selv.
det handler om at skabe værdi for brugeren.
bilforhandler som skaber VP og skaber en en bedre CPV for køberen. |
|
|
Term
24.Du bedes redegøre for begreber og tilgange til segmentering på hhv. B2B og
B2C markedet.
• Illustrer ovenstående med praktiske eksempler på de forskellige typer af
segmenteringsvariable |
|
Definition
Segmentering er processen med at opdele markedet i mindre, mere håndterbare grupper af kunder med lignende behov, ønsker eller karakteristika. Segmenteringen gør det muligt for virksomheder at målrette deres markedsføringsindsats mere effektivt og levere værdi til specifikke kundesegmenter
(B2C)Dernæst skal personen eller organisationen opfylde nogle segmenteringskriterier.
• Geografiske
• Demografiske (Alder, køn, indkomst, uddannelse)
• Psykografiske (livsstil, værdier og holdninger)
• Adfærdsmæssige (købsvaner, brugerstatus og loyalitet)
• Teknografiske (besidder teknologisk viden, anvendelse af internettet)
Her handler det altså om at forstå og imødekomme individuelle forbrugeres behov. Man er her rettet mod at skabe emotionel forbindelse med forbrugeren gennem markedsføring
(B2B)Her er segmentering baseret på følgende variabler
• Demografisk (branche, placering i værdikæde og størrelse på virksomheden)
• Geografiske (beliggenhed, klima - fx tropisk eller tempereret)
• Adfærdsmæssige (Produktion, købsadfærd - indkøbspolitik, købstype, genkøbsrate)
• Kundefordele (valgkriterier - pris, levering, service og kvalitet)
Eksempler:
En tøj virksomhed kan segmentere sit marked i forskellige aldersgrupper, fx teenager (demografisk)
Man kan også segmentere på klima - hvordan er vejret for dette segment (geografisk)
Hvordan er livsstilen for segmentet, er det luksuriøse varer, fx designertøj (Psykografisk)
Hvordan er dette segment overfor online handel, førstegangskøbere og hvorfor søger de produktet, hvilket behov har de (adfærdsmæssige variabler) |
|
|
Term
25.Redegør for SMP-tilgangen (segmentering, målgruppevalg og positionering)
• Redegør for definitionen på segmentering samt de 5 hovedgrupper af
segmenteringsvariable
• Illustrer ovenstående med praktiske eksempler |
|
Definition
SMP-tilgangen (Segmentering, Målgruppevalg og Positionering) er en central strategi inden for markedsføring, der hjælper virksomheder med at identificere og målrette specifikke segmenter af et marked for at optimere deres marketingindsats og ressourcer.
Segmentering
Definition: Segmentering indebærer at opdele et marked i mindre grupper af forbrugere.
De 5 Hovedgrupper af Segmenteringsvariable:
1. Demografiske Variable: Alder, køn, indkomst, erhverv, uddannelse, familieforhold.
• Eksempel: Et tøjmærke, der målretter unge voksne i alderen 18-25 år.
2. Geografiske Variable: Land, region, bystørrelse, klima.
• Eksempel: En detailkæde, der tilbyder forskellige produktsortimenter baseret på regionale præferencer.
3. Psykografiske Variable: Livsstil, værdier, holdninger, interesser.
• Eksempel: En sportsudstyrsbutik, der fokuserer på udendørs entusiaster.
4. Adfærdsmæssige Variable: Købsvaner, brugerstatus, loyalitet, fordele søgt.
• Eksempel: Et softwarefirma, der tilbyder forskellige abonnementsplaner baseret på brugernes frekvens og ekspertiseniveau.
5. Socioøkonomiske Variable: Social klasse, livsstadium, husholdningens indkomst.
• Eksempel: En bilproducent, der tilbyder luksusbiler til højindkomst segmenter.
Målgruppevalg
Efter segmenteringen vælger virksomheden et eller flere segmenter at fokusere på. Dette valg afhænger af segmenternes størrelse og vækstpotentiale, og hvor godt segmentet matcher virksomhedens produkt- eller serviceudbud.
Positionering
Positionering handler om at definere, hvordan et produkt eller en service skal opfattes i forhold til konkurrenterne i målsegmentet. Det drejer sig om at skabe en VP, der appellerer til det valgte segment.
Eksempler på Positionering:
• Volvo: Positioneret som en bilproducent, der fokuserer på sikkerhed og pålidelighed, appellerer til familier.
• Red Bull: Positioneret som mere end en energidrik, men som en livsstilsmærke for eventyr og ekstremsport.
SMP-tilgangen sikrer, at markedsføringsindsatsen er målrettet og effektiv |
|
|
Term
26.Redegør for produktet/serviceydelsen som handlingsparameter og relatér
det til konkurrencebegrebet.
• Illustrer ovenstående med praktiske eksempler |
|
Definition
Produktet eller serviceydelsen er en central handlingsparameter i markedsføring, da det direkte adresserer kundens behov og præferencer. Dette element er nøglen til at skabe værdi og differentiere sig fra konkurrenter på markedet.
Produkt/Serviceydelse som Handlingsparameter
Karakteristik:
• Kvalitet: Kvaliteten af et produkt eller en serviceydelse er afgørende for kundetilfredshed og brandopfattelse.
• Funktioner og Fordele: Unikke funktioner og fordele, der adskiller et produkt eller en service fra konkurrenterne.
• Innovation: Udvikling af nye produkter for at imødekomme skiftende kundebehov og teknologiske fremskridt.
• Design: Æstetik og brugervenlighed, som påvirker kundens købsbeslutning.
• Sortiment: Bredt produktsortiment.
Relation til Konkurrencebegrebet
Differentiering:
• Produkter og serviceydelser er et primært middel til at differentiere en virksomhed fra dens konkurrenter.
Markedspositionering:
• En veldefineret produktstrategi hjælper med at positionere virksomheden på markedet, hvilket kan tiltrække forskellige kundesegmenter. Det hele hænger sammen så markedspositioneringen skal hænge sammen med produktet, prisen osv. Tænk på de 4 sociale købsmotiver. Hvem prøver vi at ramme?
Priskonkurrence:
• Høj kvalitet eller unikke funktioner kan retfærdiggøre en højere pris, mens standardprodukter ofte konkurrerer på pris.
Praktiske Eksempler
1. Apple Inc.:
• Produkt: iPhones og Mac-computere.
• Differentiering: Fokus på innovativt design, brugervenlighed og et integreret økosystem af produkter.
• Konkurrence: Fokuseret differentiering. Gennem brand, design og funktionalitet.
2. IKEA:
• Produkt: Møbler og boligtilbehør.
• Differentiering: Fokus på moderne design, selvmontering og omkostningseffektivitet.
• Konkurrence: Tilbyder unikke designløsninger til overkommelige priser, appellerer til et bredt marked |
|
|
Term
27.Redegør for Porters værdikæde, og relatér det til skabelse af
konkurrencemæssige fordele i et netværksperspektiv/relationsperspektiv.
• Illustrer ovenstående med praktiske eksempler |
|
Definition
Porters værdikæde består af to hovedtyper af aktiviteter:
Primære aktiviteter: Disse aktiviteter er direkte involveret i at skabe, markedsføre, levere og understøtte produktet eller tjenesten. De primære aktiviteter inkluderer indgående logistik, operationer, udbudskæden, salg og markedsføring samt service.
Støttende aktiviteter: Disse aktiviteter understøtter de primære aktiviteter og bidrager til at drive effektiviteten og effektiviteten af hele værdikæden. De støttende aktiviteter omfatter infrastruktur, HR-ledelse, teknologiudvikling og indkøb.
Formål:
Identificering af svage led/aktiviteter og prøve at optimere dette led for at gøre virksomheden bedre, skabe mere værdi for forbrugeren og dermed opnå en højere fortjeneste.
Eks. service er lavt prioriteret. Kan det være pga kommukationen? Problemet kan muligvis allerede starte ved kommunikation med leverandører eller lange leveringstider.
Hvordan bruges modellen til at kunne skabe en konkurrencemæssig fordel?
Hvis man kan identificere virksomhedens svage led. Hvad er konkurrenternes svage led? Differentiere sig på det led og få mere konkurrencemæssig fordel.
Der hvor konkurrenten er dygtig, hvad gør det der? Og kan vi gøre det samme?
Få inspiration og vurdere deres stærke led.
[image] |
|
|
Term
28.
• Redegør for principperne bag PLC-kurven.
• Redegør for BCG-matricen og sammenhænge til andre modeller.
• Illustrer ovenstående med praktiske eksempler |
|
Definition
PLC-kurven beskriver de forskellige faser, som et produkt går igennem i løbet af dets levetid på markedet. De primære faser inkluderer
PLC (Product life cycle) kurve:
På sin x-akse tif, y-akse salg.
Kan deles op i 4 facer:
• Introduktion
• Formål: Gør forbruger opmærksom på det nye produkt.
• Fortæl folket om din VP (Value proposition)
• Vækst
• Stigende efterspørgsål
• Modning
• Produktet er velkendt, væksten stagnere og produktet bliver en cashcow.
• Nedgang
• Modningsface er ovre og produkt ikke er relevant mere.
BCG Matricen:
En tabel med 4 kvadrenter. På vanret side: Høj relativ markedsandel/Lav relativ markedsandel. På lodret side har man høj markedsvækst/lav markedsvækst.
I første kvadrant finder man:
Question mark
Star:
• Vigtig for virksomheden men dyr at vedligeholde pga markedsføring.
Cash cow:
• Når store dele af markedet er taget og har haft sin vækst (PLC-kurve: Modning). Den er ikke dyr for virksomheden at have fordi den har så høj kendsskabsgrad at den ikke behøver meget markedsføring.
Dog:
• Med så lav markedsandel og så lav markedsvækst vil produktet dø ud.
Eksempel Fidgetspinner:
Ingen kender til produktet. Men en klar målgruppe for produktet. (Question mark) - Kan det fungere?
Flere og flere salg føre til mere og mere vækst. Kendskabsgraden øges og produktet er nu i vækstfase i PLC kurven og er en star i BCG-matricen. Den er dyr i markedsføring her, men tallene ser lovende ud.
Fidget spinner er nu helt på toppen af PLC-kurven og er derfor i sin modningsfase. Modningsfasen i PLC kurven er det man i BCG matricen vil kalde cashcow hvor den relative markedetsandel er høj men markedsvæksten er lav.
Sidst kommer fidgetspinneren nu til det BCG-matricen kalder dog og PLC modellen kalder nedgang. Her er den relative markedsandel lav og markedet er heller ikke i vækst. Produktet vil stille og roligt falde i interesse for forbrugeren og til sidst dø hen.
Dette er den typiske gang for et trend-produkt.
Eksempel apple:
Typisk for brandvirksomheder er der ingen vækstface fordi den mere eller mindre går direkte til modningsfacen hvor den er en cashcow og derfor bare går direkte igennem introduktion og modning. (Fx. Apple) |
|
|
Term
29.Forklar hvorfor virksomheder ønsker vækst?
• Redegør for Ansoff’s vækstmatrix og forklar hvordan og hvad man anvender
den til.
• Illustrer ovenstående med praktiske eksempler
• Findes der andre måder at skabe vækst på en via principperne bag
ovenstående model? |
|
Definition
Virksomheder ønsker vækst af flere årsager:
Øget indtjening: Vækst kan føre til øgede indtægter og profitabilitet, hvilket giver virksomheden mulighed for at investere i nye projekter, udvide sine aktiviteter og opnå økonomisk stabilitet.
Skalering af forretningen: Vækst muliggør skalering af virksomhedens operationer, hvilket kan føre til stordriftsfordele, øget effektivitet og lavere enhedsomkostninger.
Forbedret markedsposition: Vækst kan hjælpe virksomheden med at styrke sin markedsposition og konkurrencedygtighed ved at øge sin markedsandel og kundebase.
Skabelse af værdi: Vækst kan skabe værdi for virksomhedens interessenter, herunder aktionærer, medarbejdere og samfundet som helhed.
Ansoff's vækstmatrix er et strategisk værktøj, der hjælper virksomheder med at identificere muligheder for vækst ved at analysere muligheder for markeds- og produktudvidelse. Matricen præsenterer fire vækststrategier:
Markedsudvikling: Denne strategi involverer at introducere eksisterende produkter på nye markeder. Dette kan omfatte geografisk ekspansion til nye regioner eller målrettet nye kundesegmenter.
Markedsudvikling: Her handler det om at udvikle og lancere nye produkter på eksisterende markeder. Dette kan indebære at udvide produktlinjen for at imødekomme kundernes forskellige behov eller introducere helt nye produkter til det eksisterende marked.
Produktudvikling: Denne strategi fokuserer på at udvikle og lancere nye produkter på nye markeder. Virksomheder kan investere i forskning og udvikling for at skabe innovative løsninger og udvide deres forretningsområde.
Diversifikation: Dette indebærer at udvide virksomhedens aktiviteter ind i nye markeder med nye produkter. Det kan være enten relateret (beslægtet) eller uafhængig (ikke-relateret) diversifikation.
Praktiske eksempler:
Markedsudvikling: McDonald's ekspansion til nye internationale markeder som Kina og Indien for at nå nye kundesegmenter og øge sin globale tilstedeværelse.
Produktudvikling: Apple's lancering af iPhone, iPad og Apple Watch som nye produkter for at udvide sin produktportefølje og tiltrække nye kundegrupper.
Diversifikation: Amazon's udvidelse fra online detailhandel til cloud computing (Amazon Web Services) og streamingtjenester (Amazon Prime Video) for at diversificere sin forretning og reducere risikoen.
Andre måder at skabe vækst på inkluderer:
Partnerskaber og alliances: Samarbejde med andre virksomheder for at udvide markedet og øge kundebasen.
Fusioner og opkøb: Acquiring andre virksomheder for at få adgang til nye markeder, teknologier eller kundebaser.
Innovation: Kontinuerlig innovation og produktudvikling for at møde kundernes skif[image]tende behov og differentiere sig fra konkurrenterne. |
|
|
Term
30.Redegør for hvad man forstår ved en distributionskanal, og giv eksempler på
hvilke strategiske overvejelser man skal gøre sig ved opbygning af en
distributionskanal.
• Herunder begreber som direkte og indirekte distribution
• Mellemhandleres arbejdsfunktioner
• Omkostningseffektivitet ved hhv. direkte vs. indirekte |
|
Definition
En distributionskanal er den rute, et produkt eller en service tager fra producenten til den endelige bruger. Det omfatter en række mellemled, såsom distributører, grossister og detailhandlere, der hjælper med at flytte produktet fra producent til forbruger. Distributionskanaler kan være direkte eller indirekte.
Direkte vs. Indirekte Distribution
1. Direkte Distribution:
• Definition: Salg af produkter eller tjenester direkte fra producenten til forbrugeren uden mellemled.
• Eksempler: Online salg via en virksomheds egen hjemmeside, fabriksbutikker, direkte salg gennem salgspersonale.
• Strategiske Overvejelser:
• Potentiale for højere marginer, da der ikke er mellemhandlergebyrer.
2. Indirekte Distribution:
• Definition: Involverer en eller flere mellemhandlere, der hjælper med at få produktet fra producent til forbruger.
• Eksempler: Brug af grossister, forhandlere, distributører, og agenter.
Mellemhandleres Arbejdsfunktioner
Mellemhandlere spiller flere nøgleroller i distributionskanalen:
1. Logistik og Distribution: Opbevaring af varer og håndtering af transport fra producent til salgssteder.
2. Markedsdækning: Udvidelse af produktets rækkevidde til flere markedsområder, ofte over geografiske grænser.
3. Salg og Markedsføring: Aktivt salg af produktet og markedsføringsindsatser for at øge efterspørgslen.
4. Kredit- og Finansieringstjenester: Tilbydelse af kredit til detailhandlere eller kunder, hvilket kan øge salget.
5. Kundeservice: Håndtering af kundehenvendelser, returvarer og reklamationer.
Omkostningseffektivitet ved Direkte vs. Indirekte Distribution
1. Direkte Distribution:
• Kan være omkostningstung, da virksomheden selv skal investere i og vedligeholde salgs- og distributionskanaler.
• Effektiv for nicheprodukter eller i brancher, hvor direkte kundeforbindelse er afgørende.
• Giver højere marginer per salg.
2. Indirekte Distribution:
• Kan reducere omkostningerne ved salg og distribution, da mellemhandlere bærer en del af disse byrder.
• Mere skalerbar og fleksibel, især for virksomheder, der udvider til nye markeder.
• Typisk lavere marginer per salg på grund af mellemhandlerens andel. |
|
|
Term
31.
• Redegør for begrebet marketingmix i forbindelse med salg af produkter og
serviceydelser.
• Illustrer ovenstående med praktiske eksempler |
|
Definition
Marketingmixet er de 4 p’er. ( + udvidet marketing mix)
Snak ud fra troutbite:
Product:
Ift. Salg af produkter og serviceydelser. Skal være det rigtige produkt for din målgruppe. Er der andre lignende produkter på markedet? Kan du lave fokuseret differentiering (porters generiske strategier).
Place:
Ift. Salg af produkter og serviceydelser. Hvor sælges dit produkt? Online? I butik? Hvordan skal kunderejsen være der hvor du sælger?
Price:
Ift. Salg af produkter og serviceydelser. Hvordan vil du prissætte dig? Kan du være omkostningsleder og derfor have laveste pris? Kan du ikke - hvordan kan du så prisdifferentiere dig?
Promotion:
Ift. Salg af produkter og serviceydelser. Hvilke kanaler vil du bruge for at nå ud til din målgruppe? Hvad er målet med din markedsføring? Micro niveau (internt i koncernen hvad er vision og mission) Meso: Hvad rør sig i branchen, kan du tage inspiration (Team fiskere) og Macro: Er der nogle regler/love eller socialt bestemte retninger du skal følge?
People: De mennesker, der er med til at levere din ydelse.
Process: Den købsprocess dine kunder skal igennem hos dig. Kan også være kunderejse. Hjemmeside optimering for baitlab
Pysical evidence: Andre der siger produktet er godt. Youtube videoer viser vi fanger fisk. Teamfiskere hjælper også her. |
|
|
Term
32.Redegør for forskellige modeller og tilgange til at arbejde med købsprocesser
og købsadfærd på konsumentvaremarkedet (B2C)
• Herunder uddyb hvad hedonistisk købsadfærd er, samt de 4 sociale
købsmotiver.
• Illustrer ovenstående med praktiske eksempler |
|
Definition
AIDA er god på b2c markedet.
Når man ser på b2c markedet kommer man ikke udenom den hedonisk købsadfærd. Toppen af Marslovs behovspyramide. Det bygger på, at når du har opfyldt alle dine behov længere nede i pyramiden så vil du begynde at købe efter den hedoniske køsadfærd hvilket i bund og grund bare er det vi kalder for hyggeshoppe. Du køber for at få oplevelsen af at købe noget. Det er ikke af behov men af lyst. Et eksempel på dette er at købe luksusvarer. Kvinder køber håndtaske og sko på baggrund af dette. Mænd køber ure og biler.
De 4 sociale købsmotiver
1. Bandwagon-motivet:
• Man køber fordi alle de andre også køber.
• Eksempel: En person køber et populært hus mange andre ser på og gerne vil have fingrene i.
2. Snob-motivet:
• Køb, der fokuserer på at købe noget ingen af de andre har. Man ønsker at købe og eje noget specielt og sjældent.
• Eksempel: Personen køber nu modsat af før et hus, der er sjældent og unikt, da han ønsker at eje noget ingen andre har.
3. Veblen-motivet:
• Køb af produkter for at signalere status og prestige.
• Eksempel: Personen køber et hus, der er dyrere og større end hans naboer og kollegaer i håb om at de vil komme og se på huset og se op til ham. Status køb.
4. Thrifty-motivet:
• Køb, der sker fordi det er et super godt køb. Value for pengene. Det modsatte af Veblen-motivet.
• Eksempel: Personen køber huset fordi det simpelthen bare er det helt rigtige hus hvor han får meget for pengene. |
|
|
Term
33.Forklar forskellige former for købsprocesser/beslutningsprocesser på det
industrielle marked (B2B) med udgangspunkt i relevante modeller, samt
hvilke faktorer der påvirker det industrielle køb.
• Herunder kunne BuyGrid-modellen og Webster og Winds model indgå. |
|
Definition
Herunder kunne BuyGrid-modellen og Webster og Winds model indgå.
Købsprocessen på det industrielle marked (B2B) er ofte mere kompleks og involveret end i forbrugermarkeder (B2C). To centrale modeller, der hjælper med at forstå denne proces, er BuyGrid-modellen og Webster og Winds model.
1. BuyGrid-modellen
Beskrivelse: BuyGrid-modellen blev udviklet af Robinson, Faris og Wind. Den beskriver forskellige faser i købsprocessen samt forskellige typer af købssituationer, som en organisation kan opleve.
Købstyper:
• Nyt Køb: En situation, hvor køberen for første gang køber et produkt eller en service.
• Modificeret Genkøb: En købssituation, hvor køberen har erfaring med at købe et bestemt produkt, men søger at ændre specifikationer, priser eller andre forhold.
• Rutinemæssigt Genkøb: En købssituation, der er karakteriseret ved en rutine eller habituel beslutningsproces.
2. Webster og Winds Model
Beskrivelse: Webster og Winds model fokuserer på organisatoriske købsadfærd og identificerer de vigtigste elementer, der påvirker købsbeslutningen i en B2B-kontekst.
Elementer i Modellen:
1. Miljøfaktorer: Økonomiske, teknologiske, politiske, kulturelle og konkurrencemæssige faktorer.
2. Organisatoriske Faktorer: Målsætninger, politikker, procedurer og organisationens struktur.
3. Interpersonelle Faktorer: Interaktioner og forhold mellem de involverede i købsprocessen.
4. Individuelle Faktorer: Personlige motivationer, opfattelser og præferencer af de enkelte beslutningstagere.
Et eksempel på en købsproces på det industrielle marked kunne være en konstruktionsvirksomhed, der overvejer at købe nye byggematerialer til et projekt. Købsprocessen ville involvere identifikation af behovet for materialer, søgning efter information om tilgængelige materialer og leverandører, evaluering af forskellige materialer baseret på kriterier som kvalitet, pris og leveringstid, træffe en beslutning om at vælge en specifik leverandør, og derefter implementere materialerne i projektet. Faktorer, der påvirker denne købsbeslutning, kan omfatte økonomiske overvejelser, tekniske specifikationer, leverandørs omdømme og projektets tidsplan. Denne proces hjælper virksomheden med at sikre, at de får de nødvendige materialer af passende kvalitet og til en konkurrencedygtig pris. |
|
|
Term
34.Redegør for prisen som handlingsparameter og forskellige strategier til
prisfastsættelse af et nyt produkt.
• Illustrer ovenstående med praktiske eksempler |
|
Definition
Prisen kan give en konkurrence mæssig fordel og det er derfor meget vigtigt at se på prisen som en handlingsparameter. Prisen er den eneste kategori, der ikke er en ”udgift” i de 4 p’er.
1. Skimningsstrategi (Price Skimming):
• Beskrivelse: Satser på en høj indledende pris, som gradvist sænkes over tid.
• Formål: At maksimere indtjeningen fra de første segmenter af markedet, der er villige til at betale mere.
• Eksempel: Teknologiske gadgets, der lanceres til en høj pris, men reduceres, når markedsadoptionen vokser. (Apple)
2. Penetrationsstrategi (Penetration Pricing):
• Beskrivelse: Sætter en lav indledende pris for hurtigt at opnå markedsandel.
• Formål: At tiltrække en stor mængde kunder og opnå en hurtig markedsandel.
• Eksempel: Streamingtjenester, der tilbyder lave abonnementspriser for at tiltrække nye brugere.
3. Værdibaseret Prisfastsættelse:
• Beskrivelse: Prisen fastsættes baseret på den værdi, forbrugerne opfatter, at produktet har. (CPV)
• Formål: At tilpasse prisen til kundens forventninger om produktets værdi.
• Eksempel: Luksusvarer, hvor mærkeværdi og kvalitetsopfattelse kan retfærdiggøre en højere pris.
4. Omkostningsbaseret Prisfastsættelse:
• Beskrivelse: Prisen fastsættes ud fra omkostningerne ved at producere varen plus en forudbestemt fortjenestemargin.
• Formål: At sikre, at alle omkostninger dækkes, og at der opnås en bestemt fortjeneste.
• Eksempel: Standard forbrugsvarer, hvor omkostninger og konkurrence spiller en stor rolle.
5. Konkurrencebaseret Prisfastsættelse:
• Beskrivelse: Prisen fastsættes i forhold til priserne på lignende produkter fra konkurrenter.
• Formål: At positionere produktet konkurrencemæssigt i forhold til andre tilbud på markedet.
• Eksempel: Detailhandelsprodukter, hvor priser ofte sættes i forhold til konkurrenternes priser.
- Pris vs. Afsætning (prisfølsomhed = priselasticitet)
- Stigning i pris af andre produkter
Apple's prisfastsættelsesstrategi for iPhone: Apple anvender en værdibaseret prisfastsættelsesstrategi for sine iPhones. Priserne for iPhones fastsættes højt, da produkterne betragtes som premium og tilbyder unikke funktioner og oplevelser, som forbrugerne er villige til at betale ekstra for.
Ryanair's prisfastsættelsesstrategi: Ryanair anvender en konkurrencebaseret prisfastsættelsesstrategi inden for flybranchen. De tilbyder ofte lavere priser end konkurrenterne og fokuserer på at minimere omkostninger og maksimere volumen gennem omkostningseffektiv drift og differentierede tillægstjenester.
Starbucks' prisfastsættelsesstrategi: Starbucks anvender en differentieret prisfastsættelsesstrategi baseret på værdi og differentiering. De opretholder højere priser end konkurrenterne ved at tilbyde en unik kundeoplevelse, høj kvalitet af kaffe og et behageligt miljø i deres cafeer. |
|
|
Term
35.Forklar begreberne kommunikationsstrategi og kommunikationsmål med
udgangspunkt i relevante modeller.
• Illustrer ovenstående med praktiske eksempler |
|
Definition
Kommunikationsstrategi og kommunikationsmål er centrale begreber inden for markedsføring, der hjælper virksomheder med at planlægge og implementere effektive kommunikationsaktiviteter. Her er en forklaring på begge begreber med eksempler:
Kommunikationsstrategi:
Kommunikationsstrategien er en overordnet plan, der fastlægger, hvordan virksomheden vil kommunikere med sine målgrupper for at opnå sine overordnede forretningsmål. En effektiv kommunikationsstrategi tager højde for målgruppens behov og præferencer samt virksomhedens unikke værditilbud og konkurrencefordel.
Et eksempel på en kommunikationsstrategi er Coca-Colas "One Brand" strategi. Coca-Cola har valgt at fokusere på at styrke sit overordnede brand Coca-Cola og dets underliggende værdier på tværs af alle produktvarianter (Coca-Cola Zero, Diet Coke osv.). Strategien indebærer en sammenhængende kommunikation, der fremhæver de universelle værdier og følelser forbundet med Coca-Cola-brandet, uanset hvilken produktvariant forbrugerne vælger.
Kommunikationsmål:
Kommunikationsmålene er specifikke og målbare resultater, som virksomheden ønsker at opnå gennem sine kommunikationsaktiviteter. Disse mål kan omfatte at øge kendskabet til brandet, forbedre holdningen til produktet, øge salget eller skabe engagement blandt målgruppen.
Et eksempel på et kommunikationsmål er Nike's "Just Do It" kampagne. Et af målene med kampagnen var at øge forbrugernes engagement og tilhørsforhold til Nike-brandet ved at inspirere dem til at udøve mere og overvinde deres personlige udfordringer. Dette mål blev målt gennem en kombination af brandmålinger, salgstal og sociale medieinteraktioner for at vurdere kampagnens effektivitet.
Modeller, der kan hjælpe med udviklingen af kommunikationsstrategier og -mål, inkluderer:
AIDA-modellen: AIDA står for Attention, Interest, Desire, og Action. Modellen beskriver de fire trin, som forbrugeren går igennem i købsprocessen, og kan anvendes til at udvikle kommunikationsstrategier, der adresserer hver af disse trin for at guide forbrugeren mod købsbeslutningen
4 p’er: Procuct, place, price og promotion. |
|
|
Term
36.Du bedes redegøre for forskellige tilgange til omverdensanalyse, fra mikro til
makro niveau
• herunder en forklaring til hvad og hvornår man anvender en PESTEL-analyse
• Illustrer ovenstående med praktiske eksempler |
|
Definition
Mikroniveau:
På mikroniveau fokuserer omverdensanalysen på specifikke aspekter af virksomhedens operationer og omgivelser. Dette kan omfatte interne faktorer såsom virksomhedens forsyningskæde, medarbejderes kompetencer og produktionsprocesser samt eksterne faktorer såsom konkurrenter, leverandører og kunder i den specifikke branche eller markedssegment.
Eksempel: En restaurantejer gennemfører en konkurrentanalyse for at vurdere, hvilke andre restauranter der findes i nærheden, hvilke typer mad de tilbyder, og hvilke priser de opkræver.
MECO-niveau:
MECO-analysen udvider omverdensanalysen ved at tilføje to ekstra dimensioner ud over de traditionelle PESTEL-faktorer. Det inkluderer miljømæssige faktorer, der vedrører bæredygtighed og ressourceforvaltning, samt operationelle faktorer, der vedrører interne processer og infrastruktur.
Eksempel: Et byggefirma overvejer at opføre et nyt kontorbyggeri. Udover at vurdere politiske, økonomiske og sociale forhold, skal de også analysere miljømæssige aspekter som energiforbrug og affaldshåndtering samt operationelle faktorer som byggeteknik og projektstyring.
Makroniveau:
På makroniveauet analyseres bredere socioøkonomiske og politiske forhold på nationalt eller globalt plan, der kan påvirke hele brancher eller markeder. Dette kan omfatte globale økonomiske tendenser, lovgivningsmæssige ændringer, demografiske skift og teknologiske fremskridt.
Eksempel: En multinational bilproducent foretager en makroøkonomisk analyse for at vurdere den globale efterspørgsel efter biler, potentielle handelshindringer og regeringers incitamenter til miljøvenlige køretøjer.
PESTEL-analysen er en populær tilgang til omverdensanalyse, da den giver en omfattende forståelse af de eksterne forhold, der kan påvirke en virksomheds præstationer. Her er en forklaring på hver af de seks faktorer og et praktisk eksempel:
Politisk: Dette omfatter politiske faktorer såsom lovgivning, reguleringer, skatter, handelspolitikker osv. Et eksempel kan være ændringer i regeringens skattepolitik, som kan påvirke virksomhedernes omkostninger og rentabilitet.
Økonomisk: Analyserer faktorer som vækstrate, inflation, arbejdsløshed, valutakurser osv. Et eksempel kan være en recession, der resulterer i lavere forbrug og reducerede indtægter for virksomheder.
Sociale: Dette omfatter demografiske tendenser, livsstil, kulturelle præferencer, befolkningens aldring osv. Et eksempel kan være ændringer i forbrugernes sundhedstrends, der øger efterspørgslen efter sundere fødevarer.
Teknologisk: Handler om innovation, teknologiske fremskridt, forskning og udvikling. Et eksempel kan være opfindelsen af nye produktionsmetoder eller automatiseringsteknologier, der reducerer produktionsomkostningerne for virksomheder.
Miljømæssig: Omfatter faktorer som klimaforandringer, bæredygtighed, miljølovgivning osv. Et eksempel kan være stigende forbrugerkrav om bæredygtige produkter, hvilket presser virksomheder til at tilpasse deres produktionsprocesser.
Lovgivningsmæssig: Dette omfatter lovgivningsmæssige og juridiske forhold, der påvirker virksomhedernes drift. Et eksempel kan være indførelsen af nye forbrugerbeskyttelseslove, der pålægger virksomheder strengere regler for produktansvar. |
|
|
